Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. 01ER
171
Thrættene s. DN. II 592, 1450. a Trætenne, Trøtenne DN. II
744, 1500. Tretten DN. III 706, 1489. Trættan JN. 15.
]? r æt tin, sms. med vin, — enestaaende Navn. Ved lste Led
kommer man til at tænke paa oldn. þ r ó 11-, der betegner Kraft, Styrke, Mod.
Er der noget rigtigt i denne Tanke, maatte et Elvenavn snarest antages at
være Mellemled (maaske den Elv, som nu kaldes Moksa). Navnet har været
Bygdenavn alene, saa langt det kan følges op i Tiden; men dermed er ikke
udelukket, at det.fra først af kan have været Gaardnavn. — Vokallyden i
lste Stavelse er i Udtalen gaaet over fra æ til æ allerede i den senere MA.
— Som Bygdenavn har Þrœttin ikke indbefattet hele det nuv. Tretten
Sogn; ialfald har det nedenfor under «Gamle Bygdenavne» omtalte Musdalen
ikke været regnet dertil. — Kirken havde i den katholske Tid egen Præst
(DN. II 471, 1413). Den stod tidligere høiere oppe i Bygden end nu, paa
Præstegaarden (GN. 94). Her blev efter et Dokument, som Schøning saa,
bygget en ny Trækirke 1586—88, medens den gamle Stenkirke fremdeles
blev staaende, «forfalden og farlig» allerede i 1598 (JN. 15). Levninger af
denne Stenkirkes Mure saaes dog endnu ved 1780 (Hiorthøy II 161). At
denne Stenkirke, som Schøning fortæller, skulde være bygget saa sent som i
1464, er ganske utroværdigt; formodentlig har den i dette Aar undergaaet en
større Reparation. I 1727 blev Kirken flyttet til sin nuv. Plads paa Mo.
Gaardenes Navne: 87. Rogndalsveen. Udt. rångdatsvéa.
Af Trænavnet Rogn.
88. Mellemberg. Udt. millömmbærg.
Er vistnok et «Præpositionsnavn», der er gaaet over til sms. Ord (Indl.
S. 16); kaldet efter Beliggenheden ved en dyb Indsænkning mellem to
Høider.
88, 2. Tauteren. Udt. tau’teren (ogsaa hørt i Dat. Flt.
tau trómm).
Er en Sæter. Maa vel hænge sammen med Gaardnavnet Tautra i
Frosten og i Akerø, begge opr. Ønavne og begge ogsaa i MA. skrevne
Tautra f. (det første Sted særlig bekjendt ved det Kloster, som laa paa
Øen i den katholske Tid). Tautra forekommer ogsaa som Navn paa Skjær
paa fl. Steder i Nordland.
8Í). Stalslyør. Udt. stæ’Hsbjør. — a Stadsbiærghum i et Brev
fra 1327, bevaret i Afskrift fra 1438, hos Schøning, i Stadzbiærghom
(nedre) DN. III 558, 1442. til Stalsbiærga (nedre) DN. II 563, 1442.
Stadzbiærgha (nedre; Akk.) DN. VIII 347. 348, 1444. Stazbergh
(nedre) DN. III 708, 1490. Stasbergh DN. II 744, 1500. Statzberge
1520. Stadtberig 1578. Stadzberg 1594. Stadsberg 1604.1/!.
Staldtz-berig 1668. Stalzberg (2 Gaarde) 1723.
Efter de bevarede ældre Former S t a ö s b j a r g i r, sms. af staör m.
(Indl. S. 76) og Flt. af bj Qrg f. (Indl. S. 43). Antagelig samme Navn som
Stalsberg i Skedsmo (Bd. II S. 274). Det sidste Navn findes, som der
paa-vist, fra 14de Aarh. af skr. Staös-, ligesom her, men i en ældre Kilde, fra
13de Aarh., S t a f s b j a r g i r, hvori lste Led maa være stafr m. (Indl.
S. 78). Hvis dette ogsaa her skulde være den opr. Form, kunde Gaarden
have sit Navn efter ældre Eiendomsforbindelse med Stav, GN. 102. Har
derimod Navnet her fra først af lydt S t a ð s-, kunde det forklares af staör
i Betydning af fremstikkende Land, efter det høie Fremspring, som ligger
söndenfor Gaarden inde i en Krumning af Laagen. For den første Antagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
