Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ØIER
173
Langigarðr, ilen lange Gaard eller det lange Gjerde. Forekommer
paa fl. St. paa Østlandet, jfr. Bd. II S. 426.
96. Fossum. Udt. fassómm. — Fossenn 1578. Foßum 1594.
Fasßemb 1604.72. Fosßumb 1668. Fossum 1723.
* For s ei mr, sms. af fors m., Fos, og li eim r; efter en Fos i
Elven Moksa.
96.2. Grov. Udt. grav.
Se Indl. S. 52 under g r o f.
97. Mo. Udt. mo. — a Moo DN. II 535, 1433. Moe St. 141 b.
1594. Maa 1604.74. Moug 1668. 1723.
Mór m. (Indl. S. 67).
97. 2. Haugen. Skal ogsaa kaldes stavshaugen (efter GN. 102).
97.3. Formo. Udt. farrmó; kaldes dog mest efter en Eier
rdnn’ommsbakken.
Om Formo se Skiaaker GN. 84. Eiendommens ringe Betydenlied lader
formode, at Navnet er hidført ved Opkaldelse.
98. Mælum. Udt. mœ lómm. — Mædhaleim (Akk.) DN. I 567,
1442. Mellum 1668. 1723.
Meðaleimr, Mellemgaarden, sms. med heim r.
99. Fonstad. Udt. fø’msta. — Fondstad 1668. 1723.
* Fornastaðir, hvori Iste Led sikkert er Mandsnavnet F o r n i.
Dette kjendes fra Fortiden fra Island og fra Egnen østenfor
Kristiania-fjorden, men maa engang have havt videre Udbredelse i Norge. Samme
Gaardnavn i 0. Gausdal (GN. 1).
100. Solbjor. Udt. so’lbjør. — Solberig med Kiercherumpe
1668. Solberg (2 Gaarde) 1723.
* Sólbjorg eller Sólbjargir, se N. Fron GN. 81. Ogsaa lier er
efter Beliggenheden Navnets Betydning sandsynlig: solbeskinnet Bjerg.
100, 4. Volden og Nedrejordet. Kaldes by ggninga.
100,5. Monsløkken. Udt. må’nslyJçJça.
100. 6. Rumpen eller Oppaabakken. Kaldes baJcJcbmm.
«Rumpen» bruges som Stedsnavn i nyere Navne af og til i samme
Mening som hali og ró fa i ældre, jfr. Indl. S. 52 og 71. Maa være det
Kiercherumpe, der nævnes som Underbrug ved GN. 100 og 108 i 1668 og
1723, formodentlig kaldet saa, fordi det engang har været Kirkegods.
101. Holmen. Udt. halmen. — Holmen 1668. 1723.
* H o 1 m i m., se Indl. S. 56 under h o 1 m r. Gaarden har vistnok
faaet sit Navn efter en nu landfast Holme i Losna strax nedenfor den.
102. Stav. Udt. stav. — Staff 1668. 1723.
* Staf r m. (Indl. S. 78).
103. Baatstø. Udt. basstø.
Skriftformen giver neppe den rette Forestilling om Navnets Oprindelse
og Betydning. Iste Led er sikkert botn m., Bund, og Anledningen til
Navnet er den, at her, praktisk taget, var Losnas Bund, fordi man her
pleiede at ombytte Vand- eller Isveien over Soen med Landveien. Gammel
Form altsaa Botnsstqð (jfr. Indl. S. 80 under s t o Ö).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
