Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
KRISTIA.NS AMT
104. Torstad. Udt. tarrsta. — i Þordhæstadum DN. II 166,
1332. Torestad DN. I 705, 1493. Torrestedh DN. II 744, 1500.
Torstadt 1578. 1594. Thorstadt 1604.72. Thaarstad 1668. Taarstad
med Nedre Tande 1723.
Læsningen af den første Del af Navnet i DN. II 166 er ikke fuldt
sikker, ligesom det ogsaa kan være tvivlsomt, om det er denne Gaard, som
er ment i Brevet. í>órðarstaðir, af Mandsnavnet Þ ó r ð r, vilde paa
Grund af den nuv. Udtale heller ikke være rimelig Form her; deraf vilde
sandsynlig Nutidsformen være bleven Tolsta, med lukt o og tykt 1.
Sandsynlig har Gaarden hedet Torfastaöir, af Mandsnavnet Torfi, se om
dette Dovre GN. 50,4.
104. 1. Tuterud. Udt. tå trú.
Findes ogsaa paa et Par andre Steder paa Østlandet og er sandsynlig
nyere Navn, kanske efter et Tilnavn, dannet af tuta, tude.
105. Svehaugen. Udt. sve haugen.
106. Hjelmstad. Udt.j&lmstci. — Hiembstadt 1604.72.
Hielmb-stad 1668. Hiemstad 1723.’
Sandsynlig Hj almsstaðir, af Mandsnavnet Hj almr, der var ikke
ualmindeligt paa Island fra 12te Aarh. af og kjendes fra en svensk
Runeindskrift (Lundgren S. 103), men i Norge kun kan paavises i et enkelt
Tilfælde (en Tiggermunk i Bergen ved 1300, nævnt i DN. III 63, maaske født
Islænding). Navnet Hjelmstad findes søndenfjelds ogsaa i Ringsaker og i
0. Gausdal (GN. 67), og et Par Gange nordenfjelds i Nutidsformen Jenstad,
Jønstad (jfr. Thj. YSS. 1891 S. 192). Af Mandsnavnet Hjalmar r kunne
disse Navne ikke forklares, da dette alene findes i sagnhistoriske Kilder.
Derimod var nok en ganske anden Forklaring mulig, af Fællesordet hjalmr
i Betydning af Ståk (af Hø, Halm osv.). Et deraf dannet hjalmastaðr
kunde betegne en til Anbringelse af saadanne Stakke bestemt Plads paa
Gaarden (se Indl. S. 76 under staÖr); der kan henvises til et Par Breve
fra Jæderen fra 1522 (DN. IV 795), hvor der tales om «Rum til Hjelme» og
«Hjelmegard» som hørende til en Gaard. For denne Forklaring kunde
anføres, at Gaardene i Ringsaker og i Gausdal findes skrevne «Hielmestad», i
Trestavelsesform, i 16de Aarh. (ingen af disse Gaarde findes nævnt i MA.).
I Bd. III S. 23 er denne Form forsøgt udledet af Hjalmi, en formodet
Sideform af Mandsnavnet Hjalmr, hvilket maaske er mindre sandsynligt.
106, 1. Steinsaaker. Udt. steinsåker.
Formodentlig af Mandsnavnet Stein.
107. Tande. Udt. tdnne. — a Tondom i et i Afskrift fra 1438
bevaret Brev fra 1327 hos Schøning. DN. VIII 297, 1419. Tandhar
(nedre) DN. I 567, 1442. a Tandom (nedre) DN. VIII 355, 1445.
394, 1457. i Thandwm (nørste nedre) DN. II 607, 1455. Tande DN.
IV 788, 1517. 1520. OE. 119. Tannde 1578. 1594. Thalde (!) 1604.
7i. Thande 1668. Tande 1723.
Tan dar, Flt., et Gaardnavn, se Lesje GN. 101.
107,2. Gruvlen. Udt. gra vla, Dat. gru veien.
Der findes adskillige lignende Navne omkring i Landet. Nærmest
beslægtede synes i Gruflunni, forsvunden Gaard i Hardanger (anført
BK. 78 b under Kinservik K.), Gruvlebotn og Gruvleteig i Sogn,
Gruvle-tinden, Fjeld i Sætersdalen, Gruvløen i Skibaatsvær i Herø, Nordland.
Endvidere er her at anføre flere Navne, som udgaa fra en gammel Form
Gryfla: G r y f 1 u f j o r Ö r, nu Gryllefjord i Berg, Senjen (DN. I 364),
Gryvle i Lindaas, Gryvlebakke i Indre Holmedal, Gry fl uger Öi i Trøgstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
