Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ØIER
175
(Bd. I S. 10), Gryvlen, Grund i Havet udenfor Fjørtoft i Haram, og endelig
Grøvla, Elv i Vistdal Sogn i Romsdalen. Til Forklaring frembyde sig flere
af Aasen og Ross anførte Ord: gruvla, gryvla (rode, grave), Gruvl n. (grovt
Grus; stenet, knudret, hullet Sted), Gry vie n. (stenet, ujevnt Sted; dyb
Hulning i en Bæk eller Elv), Gryvla f. (dyb, vild og stenet Bjergkløft).
108. Kleva. Udt. Uæva. — Kløffue 1520. Kleffue 1578.
1594. Kleffuer OC. 105. Kløff 1604. Vi- Kleffue 1668. Kleve med
Kierckerumpen 1723.
Antagelig Klifar, Hunkjøns-Flertal af kl i f n., hvorom se Indl. S. 61.
Med Hensyn til Endelsen er at jevnføre GN. 92. — Samme Navn i 0.
Gausdal (GN. 90).
109. Glommen. Udt. glømmé. — til Gløymenar i et i Afskrift
fra 1438 bevaret Brev fra 1327 bos Schøning, a Glømene DN VIII
287. 1412. a Glømeno DN. II 471, 1413. a Glæmene DN. II 490,
1420. Glæmena (Akk.) DN. VIII 315, 1429. Glømene DN. I 567.
1442. a Gløymena DN. III 567, 1442. VII 423, 1445. a Glæmene
DN. VIII 378, 1452. Glemmer 1520. Glemme 1578. Glommen 1594.
Gleming 1604.Vi- Glommen 1668. Glommen med Sistølen, Wiiger
Eng og Hommeliordet 1723.
Det er let at se, at Navnet er en Sammensætning med vin, men
vanskeligt at sige, hvilket Ord vi have i lste Led, — allerede fordi de ældre
Skriftformer ikke stemme indbyrdes. Er Gløymin den rette Form, synes
lste Led at henvise til glaumr m., Støi, og Navnet bliver at
sammenstille med Gløimem i Overhallen. Har Gaarden hedet Glæmin, kommer man
til at tænke paa Elvenavnet Glaama (jfr. Lom GN. 104). Ogsaa i første
Tilfælde falder det naturligt at søge et Elvenavn i lste Led. Elven
helheder nu Teppa (Tostavelsestone), men dette Navn behøver vel ikke at være
gammelt.
110. Jonsgaard. Udt. jó’nnsgal. — af Jonsgarde DN. VIII
287, 1412. Jonsgarden (Ødegaard) DN. IX 271, 1445. Joensgaard
1668. Jonsgaard (2 Gaarde) 1723.
Jónsgarðr, af Mandsnavnet Jón.
110,2. Hujordet. Udt. hujöle (dog ogsaa hørt hugujóie). —
Huj orde 1668. Huiorde (2 Gaarde) 1723.
Er den først anførte Udtale den rigtige, maa lste Led være h ú Ö f., en
Hud; til Forklaring tjener maaske, at hver af de to Parter af denne Gaard
i den gamle Skyldsætning var ansat til 1 Hud. Er Hugu- det rette, maa
lste Led være hofuð, Hoved.
111. (i lo in s tad. Udt. glcfmmsta. — i Glumstadhum DN. V
592, 1459. VII 462, 1468.’ Glwmmestade DN. VIII 449, 1498.
Glumstad 1520. Glumstadt 1578. Glomstad 1594. Glumstad 1604.
Vi. Glombstad 1668. (2 Gaarde) 1723.
Glúmsstaöir, af Mandsnavnet G1 ú m r, der var alm. paa Island i
MA., men tidlig gik af Brug der; fra Norge kjendes det nu kun i nogle faa
Exempler fra Bergens Stift tidlig i 14de Aarh. (DN. III 140. IV 153. X 14).
112. Enge. Udt. ænngje. — i Ængium DN. V 76, 1330. i
Eingivm DN. VII 462, 1468. ’ i Einghum DN. Il 471, 1413. Enng
1520. Ennge St. 142 b. Enge 1578. 1594. Eigel (!) 1604.Vi- Enge
1668. 1723.
Engjar, Flt. af e n g f. (Indl. S. 49).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
