Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
KRISTIA.NS AMT
Det forekommer oftere, lier i Amtet i Paaberg (GN. 15) og i 0. Toten
(GN. 201), jfr. ovfr. S. 45.
47. Skjeggestad. Udt. sj&jjesta. — Skiegestad 1668.
Skjeggestad 1723.
* Skeggjastaðir, af Mandsnavnet S k egg i, alm. brugt i Fortiden,
men for længe siden uddød.
48. Tofte. Udt. Wffte. — Thoffte 1668. Toffte 1723.
* Tuptir eller To pt ir, Flt. af det Navn, vi havde ovfr. i GN. 15.
49. Bauker. Udt. hauker. — Bocher 1668. Boucker 1723.
Hvad jeg kan sige om dette Navn, er i det væsentlige anført ved det
sandsynlig beslægtede Baukaal, GN. 156 i S. Fron. Endelsen -er er mulig
Flertalsendelse, ikke Afkortning af et 2det Sammensætningsled. Vistnok
• have saadanne Flertalsnavne her alm. Endelsen -e; men -er forekommer som
Undtagelse i Nabobygden Faaberg (GN. 8. 126), ligesom ogsaa mere eller
mindre ofte i Bygderne nærmest söndenfor paa begge Sider af Mjøsen.
50. Rorgaard. Udt. barrgal. — Borregaardt 1557. 1578. 1594.
Bbrregaard 1604. Vi. Boregaard 1668. Borregaard 1723.
Det ligger nær at antage Borgargarðr, med Gen. af borg f. (Indl.
S. 44) til lste Led, for den opr. Form. Forklaringen maa dog blive uvis;
nogen særlig Foranledning til et saadant Navn kjendes heller ikke her.
50,2. Skeisæteren. Udt. sjei’sætra.
Iste Led vel skeið n. (Indl. S. 75).
50. .3. Martinbakken. Udt. mdlteinbakken.
51. Holen. Udt. ho’ten. — a Holom DN. V 82, 1331 (uvist
om denne Gaard; isaafald vist Feil for Holenom). Holenn HC. Huoll
1578. Hoell 1604. Va. Hoelen 1668. 1723.
Bestemt Form af h ó 11 m. (Indl. S. 56).
52. Kolbu. Udt. Kolbu.
Se Oier GN. 66.
53. Skogen. Udt. sko’gen.
54. Kampen. Udt. ka’mpen.
Af Kamp m. i Betydning af Fjeldtop. Det Fjeld, hvortil Navnet sigter,
er det, som nu kaldes Eftakampen, og hvorefter næste No. er benævnt.
54,2. Eftakampen. Udt. æ’fftakampen.
Iste Led er Efta, en paa mange Steder nu brugt Form af apt a n,
Aften. Navnet er et af de mange Fjeldnavne, som grunde sig paa, at man
fra et vist Sted har benyttet Fjeldet som Mærke til at bestemme
Klokkeslettet efter Solens Stilling over Fjeldet. Herhen høre Fjeldnavne
sammensatte med Rismaal (Tiden, da man staar op), Løismund (Tiden, da man løser
Kreaturerne paa Sæteren og slipper dem ud), Memuru (Midmorgen),
Føre-dugur, Dugur, Dugurmaal (Durmaal og 11. Former), Middag, Non, Undorn,
(samme Tid omtr. som Non), Midkveld, Midaften (Merafta), Natmaal og fl.
lignende Ord.
55. Aamot. Udt. a mott. — Aamodt 1723 (havde før ligget
under Gjefsen).
Ligger nær to Elves Sammenløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
