Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. ØSTRE GAUSDAL.
191
55. 2. Trosset. Udt. trasset (ogsaa hørt trå"set).
Udentvivl opkaldet efter GN. 116 i Faaberg.
56. Bliliovde. Udt. bli’havde (ogsaa hørt blý- og blé-). —
Bli-hoffde 1668. Blihofde 1723.
Lignende Navne ere Blien i V. Toten (GN. 77), Blistein i Jevnaker (GN.
38,6), Blia i Flesberg, Blyset i Nesne (Bliosætr AB. 88). Den sidste af
disse Gaarde er den eneste, som forekommer i MA. Betydning ukjendt.
Navnet tilhører sikkert opr. den bratte Høide nordenfor Gaarden.
57. Granlien. Udt. granlia.
Iste Led Trænavnet Gran i den lier brugte Udtale.
58. 59. Rødum øvre og- nedre. Udt. rødomm.
Mulig opr. Dat. Flt. af í’uö, ruöum. d (opr. Ö) høres i Stedsnavne i
enkelte Undtagelsestilfælde mellem 2 Vokaler, dog kun sjelden søndenfjelds
(jfr. Lesje GN. 74 og 125, Skiaaker GN. 114 og Bd. I S. 16).
61. Gjefsenslettet. Udt. jcéjfséslétte.
Som Navnet viser, opr. en Udslaatt under Gjefsen (jfr. Indl. S. 76
under s 1 á 11 r).
62. Elkjærsæteren. Kaldes slasætra.
Anføres under det første Navn 1723 under GN. 46 og 89. Navnet er
mulig sms. med kjarr (Indl. S. 60); forøvrigt kan intet siges om Navnet,
naar Oplysning om Udtalen mangler. Om det andet Navn se Lom GN. 124.
63. Holoen. Udt. holoa, Dat. ho"l6n.
Bestemt Form af h o 1 a f. (Indl. S. 56), forandret ved Ligedannelse.
64. Sveen. Udt. svea.
65. Jenshns. Udt. jce’nnshús.
66. Hjelmstad volden. Udt. j æ’Imstav øllen.
Se næste No.
67. 68. Hjelmstad nordre og søndre. Udt. jæ’lmsta. —
Hielmestadt St. 138. Hielmbstad (2 Gaarde) 1668. ’ilielmstad (2
Gaarde) 1723.
Se Oier GN. 106.
67,3. Pikhaug. Udt. ptTchaug.
Formodentlig efter en spids Høide, af Pik rn., Pig, tynd Spids ; dette
Ord lindes ogsaa brugt som Navn paa spidse Fjeldtoppe. Kunde nok ogsaa
sigte til en Gravhaug med en Bautasten paa. Jfr. Bd. III S. 401.
69. Holte. Udt. halte. — Holte 1668. Holte med Skillings
Engeland 1723.
Holt n. (Indl. S. 57); grammatisk Form Dat. Ent. eller Nom. Flt.
70. 71. Gryte nedre og øvre. Udt. gry"te.
Mulig Grýta f„ efter en Elv (se Indl. S. 52 under grj ó t). Isaafald
maatte man dog vel antage, at dette Parti af Dalens Hovedelv engang havde
baaret dette Navn. En Sammensætning med vin, Grýtin, synes mindre
rimelig, da Gaarden er for ubetydelig til at kunne antages at være særdeles
gammel.
72. Faut-Odegaarden. Udt. fautøigalen.
Maa have sit Navn af, at en Foged engang har eiet Gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
