Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
KRISTIA.NS AMT
73. Frøisenhageii. üdt. frøiséhågän; skal ogsaa kaldes
sjú’l-hågån (efter Mandsnavnet Sjur, Sjul, det gamle Sigurðr).
74. 75. Frøisen øvre og nedre. Udt. frøi’sé. — Frøysynar
(Gen.) i Brev fra 1329 hos Schøning, a Frøsene (nedre) DN. V 592,
1459. Frøßenn 1520. St. 139 b. Fiøsenn (!) 1578. Frøßenn 1594.
Frøsßenn 1604.Vi,Vi. Frøse (2 Gaarde) 1668. Frøsen’(2 Gaarde)
1723.
F r øys in, sms. med vin. Iste Led sandsynlig Frøys, Gen. af
Gudenavnet F r ø y r. Navnet findes ellers i Sunnelven.
74, 1. Skulstad. Udt. slculsta. — Skurstad 1668. Schurstad
1723 (var allerede da Underbrug til Øvre Frøisen).
* S k ú 1 a s t a ö i r, af det gamle Mandsnavn Skule (S k ú 1 i), der endnu
bruges i Dalene i Stavanger Amt.
76. Frøisenløkken. Udt. frøisüylika.
77. Kveuin. Udt. hveömm.
Se Lesje GN. 17, 7.
78. Mælum. Udt. mæ’ldmm. — a Medalæimi DN. III 304,
1375. Mellum 1668. 1723.
Meðaleimr, Mellemgaarden, sms. med h ei mr.
79. 80. Nustad nordre og søndre. Udt. niissta. — Nudstad
1604Mt. Nudstad (2 Gaarde) 1668. Nuestad (2 Gaarde) 1723.
* Knútsstaðir, af Mandsnavnet Knut (Knút r), eller Gnúpsstaðir,
af Gnú pr. k og g ere jo i senere Tid ofte faldne bort i Udtalen i
Begyndelsen af Ord foran n. G n ú p r forekommer oftere paa Island i gammel Tid,
men synes at have været sjeldent i Norge i MA.; det har dog holdt sig til
vor Tid i Hallingdal og i Aadalen i Formen Nup.
81. 82. Kjos nordre og søndre. Udt. tøs. — Kiøß 1578.
Kius 1604.Vi,Vi- Kioß (2 Gaarde) 1668. Kios (2 Gaarde) 1723.
* K j ó s s m., se Indl. S. 60.
83. Kankeriid. Udt. JcdnJcrú. — Kanekerud 1594. 1668.
Kanckerud Engeland 1723.
Kan være Kanokaruð, af kanoki (lat. canonicus), Medlem af en
Bispestols Domkapitel eller af et Kannikekloster. Gaarden kunde f. Ex. have
hørt til det hamarske Domkapitelsgods. Paa det hos Aasen anførte Kank m.,
Klase eller Klynge af Bær paa en Stilk, kan neppe tænkes her, da Ordet kun
kjendes fra Vestlandet.
83. 3. Smedkankerud. Udt. sme lcanlcrú.
84. Rudstuen. Udt. rö’sstugíia.
Se GN. 85.
84,2. Lillesæteren. Kaldes voéhlsætra.
85. Rud. Udt. ro. — Rud DN. V 82, 1331 (usikkert, om denne
Gaard er ment). Rud 1668. Ruud 1723.
R u 8 n., Rydningen. Den længere nord i Gudbrandsdalen temmelig alm.
Udtale af dette Navn med o (Indl. S. 72) findes undtagelsesvis ogsaa her og
i V. Gausdal GN. 58.
85,2. Revgaarden. Udt. revgalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
