Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. ØSTRE GAUSDAL.
205
traadt allerede i 1344. Den nærmest liggende Forklaring er, at 1ste Led er
Mandsnavnet S v a r t r, der findes i nogle andre norske Stedsnavne (se f. Ex.
Bd. I S. 221), men ellers blot kan paavises i et enkelt Exempel (DN. XIII
40, 1397); O. Nielsen S. 89 har et Par Exempler fra Danmark, og paa Island
var Navnet alm. i MA. Denne Forklaring bliver dog lidet sandsynlig af den
Grund, at Svartseimr isaafald vilde være den eneste af de mangfoldige
Sammensætninger med h e i m r, som havde et Personnavn til 1ste Led. —
Navnet kan nu alene paavises brugt som Bygdenavn; men det kan med Grund
formodes, at det opr. har været Gaardnavn. I MA. deles Bygden i Nedre og
Øvre Svatsum (DN. I 486; VIII 318. IX 256).
Gaardenes Navne: 73. Siiertingdalen. Udt. sncéltingclalen.—
Snertingsdall 1668. Snertingsdalen 1723.
Siden der findes et Elveuavn Snerta (se Bd. III S. 367), kunde man nok
ogsaa tænke sig, at en Elv havde hedet S n e r t i n g, og forklare dette
Gaardnavn deraf. Her er dog det i Veien, at de to Elve, hvorom der isaafald kunde
være Spørgsmaal, nu hede Dørja og Gryta, og disse Navne maa antages at
være gamle. Mail søger derfor heller Iste Led i Hankjønsordet Snertingr,
der haves som Gaardnavn paa Inderøen i Trondhjems Stift (se Thj. VSS. 1882
S. 12). Af Stammen snar t-, hvorfra dette Navn udgaar, haves ret mange
Stedsnavne, der dog neppe alle ere at forklare ens; jfr. Snarturn, GN. 112 i
Biri. Suerting og Snertingdal høre maaske snarest til den Del af disse Navne,
som det kan være rimeligt at sætte i Forbindelse med Snart m., en Brand, en
anbrændt Stok. Det kunde tænkes, at disse Navne sigtede til en Skovbrand
paa Stedet, og at særlig Snertingr var at opfatte som Navn paa en af
saadan Brand hjemsøgt Høide.
73. 2. Flutua. Udt. flu tua.
Vistnok Ligedannelsesform af fl a ta f., Flade, Slette (se Indl. S. 50 under
flot). Ross anfører denne Form fra Biri.
74. Sumflot. Udt. sü’nnfløtt. — Swrnaflek DN. I 568, 1442.
Surfleck HC. Surrenflott 1594. Surenflott 1604.7a. 1668. Surenflot
1723.
Maa være samme Navn som det ovfr. S. 197 omtalte. Ogsaa der, ligesom
her, skrives i MA. sidste Led -flekk. Dette synes ikke vel at kunne være
blot Feil og heller ikke at kunne være blevet til -flot ved lydlig Forandring;
altsaa maa sluttes, at her foreligger en Ombytning af det opr. andet Led med
et nyt (jfr. Lom GN. 7), — i dette Tilfælde dog med et i Lyd beslægtet og mere
bekjendt, -flot maa være flot f. (Indl. S. 50). Hvad 1ste Led angaar, maa
mærkes, at Súrn findes som Elvenavn paa Nordmør, hvor Súrnardalr
(Surendalen) har sit Navn derefter; desuden forekomme Antydninger til dette
Elvenavn paa andre Steder, som Gaardnavnet Sunneklep i Vaale i Jarlsberg
(skr. Surne-, Sorne- i St.). Her er en Elv; men den kaldes rigtignok paa
Kartet Sura (om Udtalen har jeg ingen paalidelig Besked). Surn- findes
ellers i Ønavne (Sunnøen i Os, skr. S ur nøy i BK. 68 b, Surnøen ved Vikten
og paa et Par Steder i Nordland). Opr. Surðn?, jfr. Elvenavnet Surða
ved Lom GN. 132.
75. Heiberg med 3Ioilien. Udt. h&lbdér. møt lia. — *) a
Hælgubærhi DN. 1 144, 1322. Hellebergh 1578. 1594. Helleber
1604.7a. Helleberig 1668. Helleberg 1723. 2) Mogelien 1668. 1723.
’) H e 1 g u b e r g, af Kvindenavnet Helga. Forøvrigt var vel Forklaring
af heilagr, hellig, ogsaa mulig, da vi have adskillige Stedsnavne, som
bevislig komme deraf, som Helgå, Helgisjör, Helgøy (Øyin helga).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
