Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
KRISTIA.NS AMT
lste Led mulig Elvenavn. En Elv, som fra Søen Gumpen paa
Grændsen af Ringebu og Fron vestenfor Dalen gaar mod N. til S. Fron, lieder Gumpa
(udt Gompa med Tostavelsestone). I Øvrebø og Søgne løber Gumpdalselven
til Søgnes Vasdrag, og ved den ligger Gaarden Gumpen i Søgne, desuden kau
mærkes Gumpelven, der falder i Skøelven i Sørreisen i Tromsø Amt. Ogsaa
lier gaar en Tverelv forbi Gaarden. Disse Navne maa vel paa en eller anden
Maade hænge sammen med g u m p r m., Bagdel.
98. Sønstegaard. Udt. sý’nnsgal. — Sønstegaardt 1578. 1594.
1604. Va. Sønstegaard 1668. 1723.
* Synztigarðr, den sydligste Gaard.
98,5. Skyttermoen. Udt. sjý’ttermo’n.
99. Moen. Udt. mon. — Moen 1723.
100. Findalen. Udt. fi’nndalen.
Mulig af Elvenavnet Finna, der forekommer andensteds og vel er dannet
af Plantenavnet Finn (jfr. GN. 6, 2 ovfr.).
100,4. Ongsjolien. Udt. angsjølia.
Efter en Sø Ongsjøen, mulig kaldet efter en Elvs Navn, jfr. Aanga
(Tostavelsestone), Tverelv til Førdeelven i Søndfjord.
102. Kvisberg. Udt. Tcvi’sslär. — Quißbøe St. 138.
Quis-boe 1668.
Navnets Oprindelse kan ikke bestemmes, da gamle Former mangle.
Neppe af Mandsnavnet K v i g r (S. Fron GN. 30), da g’Lyden vanskelig kunde
være blevet borte i Udtalen.
10.3. Klaape. Udt. Måpe. — Klaper (Akk.) DN. IX 256, 1439.
Kleppe 1578. Klobe 1594. Klouppe 1604.Vs. Kloppe med
Thvre-v old en 1668. Kloppe med Tyrvolcl 1723.
Kl åp ar, Flt., aabenbart et fra klopp f. (Indl. S. 61) ganske
forskjelligt Ord. Denne Stamme synes i Stedsnavne ellers kun at forekomme i Klæpa
(Klæpin?) i Løiten (Bd. III S. 119); om Oprindelse og Betydning lader sig
intet sige.
104. Bosberg. Udt. bå’ssb&r. — Budtzberig 1668. Budsberg
1723.
Kan lydlig meget vel forklares som sms. med botns, Gen. af botn m„
Bund; men dette synes ikke at passe til Gaardens Beliggenhed. Navnet
kommer maaske af Mandsnavnet B o s i, der findes brugt i Sverige og Danmark
(Lundgren S. 32. O. Nielsen S. 14), men i Norge alene kan paavises i endel
Stedsnavne. Gammel Form isaafald Bosaberg. Bosberg paa Byneset er
forskjelligt; det udtales med lukt o og skrives i AB. 58 Bolsberg.
104,3. Fremmervolden. Udt. fræmmervøHen.
Af Adj. fremre, liggende længere fremme. Beliggenheden, som jeg ikke
kjender, maa afgjøre, om dette her skal forstaaes om et Sted, som ligger
nærmere, som man først kommer til, eller i en Betydning, hvori det bruges i
Stedsnavne i flere Egne: liggende fjernere fra Bygden (modsat: heimre).
105. Nordgaarden. Udt. nöKlgalen. — Sandsynlig den Gaard,
som i DN. VIII 348, 1444 kaldes nørdzta Bøø i øfra Swartzheime.
Nørstegaardt 1578. 1594. 1604. Vi. Noerdgaarden 1668. Nordgaarden
(2 Gaarde) 1723.
105,3. Rognlien. Udt. ranglia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
