Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
KRISTIA.NS AMT
dette engang har været brugt. Hattestad findes foruden her ogsaa i Hegre
og paa Inderøen; i Tune har der været et Hattarud (Bd. I S. 301), og
Hatbøl i 0. Toten (GN. 79) samt Hatteland i Klep forklares vel rimeligst paa
denne Maade. O. Nielsen (S. 41) formoder samme Mandsnavn efter danske
Stedsnavne, [h q 11, r, Hat, har været meget brugt som Fjeldnavn og ligger i
denne Anvendelse til Grund for endel Gaardnavne, Indl. S. 59].
19. Døsen. Udt. dø’sa, Dat. dø’sen. — Døsini AB. 104. 1
Døesen 1668. 1723.
* D y s i n, bestemt Form af d y s f., Stenhob, Gravrøs (Indl. S. 48).
Formen i AB. maa være Dat., der ved Misforstaaelse er kommet ind i
Jordebogen, som ellers har de i denne Række opførte Gaardnavne i Nom. eller Akk.
19,5. Rugsveen. Udt. ro’gsvéa.
19,8. Bratlien. Udt. brattlia.
19, 11. Engmyren. Udt. céngmýra.
19. 12. Skjørperud. Udt. sjø’rperü.
Staar maaske paa en eller anden Maade i Forbindelse med s k a r p r,
skarp. Jfr. dog ogsaa s k y r p a, pruste, hvoraf et Tilnavn kunde tænkes
dannet, jfr. skyrpari hos K. Rygh S. 58.
20. Kiiinlien. Udt. lc,innlia. — Kindlien 1668. Kindlien med
Kindli Engeland 1723.
Enten af kinn f., Fjeldside, eller af t j o r n f., Tjern, Vandpyt. Ligger
i en Skraaning nedenfor en Flade, hvorpaa der findes et Tjern.
20.2. Knippen. Udt. hnippa.
Navnet findes ogsaa i Stange og i Elverum, paa disse Steder udt. med
Enstavelsestone; desuden staar det paa et Kart som Pladsnavn ved Gjestvang
i Nes Hdm. Paa Fjeldnavnet Knippa kan her ikke tænkes, da det ikke
bruges i denne Del af Landet; mulig Sammenhæng med det af Ross fra
Jarlsberg anførte Knippe d., steil Bakke mellem flad Vei paa begge Sider.
21. Yottestad. Udt. vassta. — a Vettestadhom DN. IX 295.
1451. Wottestad 1668. Vottestad 1723.
Kunde efter Formen i Brevet fra 1451 antages at være samme Navn
som Ringebu GN. 59. Dette er dog paa Grund af den nuv. Udtale ikke
muligt. Jeg har tænkt paa, om ikke den gamle Form kunde være Vitastaðr,
af vi ti m., Signalvarde, og Entalsordet staör (se Indl. S. 87. 76); der er
lige ved Gaarden en Fjeldknat, som ved sin Beliggenhed synes vel skikket
til Plads for en saadan Varde, v i ti findes nordenfjelds i
Ligedannelses-formen Våttå; men denne Form kan neppe nu paa vises søndenfjelds, og denne
Forklaring bliver derfor usikker.
22. Bratlberg. Kaldes ø’verhaugen. — Bratberig 1668.
Bratberg 1723.
23. Mælum. Kaldes mVtthaugen. — Mellum 1668. 1723.
Mælum er sikkert en Skriftforvanskning af Mellem (imellem), der oftere
findes som nyere Gaardnavn i Glommedalen, og hvis Mening maa være: et
mellemliggende Sted, Sted, som ligger mellem to tidligere beboede Steder.
Det er ikke rimeligt, at en saa lidet betydelig Gaard som denne skulde have
et saa gammelt Navn som Meðalheimr.
23.3. Lortholoa. Udt. loltholoa.
En Sæter. Navnet sms. af Lort (Smuds, Søle) og h o 1 a f. (Indl. S. 56)!
det maa have sin Grund i sumpigt Jordsmon paa Stedet.
1 Saa synes der at staa i Haandskriftet; i Udgaven er trykt D ø s i il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
