Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. F AABERG
221
77. Gjeiterud. Udt. jeiterú.
Af Dyrenavnet Gjed (g e i t).
78. Menkerudsveen. Kaldes mcénkerú.
Jeg kjender intet andet Ord, hvoraf dette enestaaende Navn lydlig kunde
forklares, uden "Verbet menka (meinka), hindre, formene, negte. Er der
For-lundelse med dette, gaar den maaske gjennem et Tilnavn.
80. Bolstad. Udt. bolsta.
Sandsynlig Opkaldelsesnavn.
81. Menkerudengen. Udt. ménlærúœnga.
Se GN. 78.
81 , 2. Spiten. Udt. spi’ten.
Se GN. 47, 4; er formodentlig en Part af samme Eiendom.
82. Gjørlien. Udt. jørlia. — Giørlien 1668. 1723.
Navnet lader sig ikke sikkert forklare, naar ikke ældre Oplysninger
findes end de, man har her. Mulig Gyríöarlíð, af Kvindenavnet Gyri
(GyriÖr).
83. Røislien. Udt. røt slia. — Roslien 1723.
Vistnok af røysi, Stenhob (Indl. S. 74); maaske opr. Røysaliö.
84. Yeslelien. Udt. v&hllia.
85. Haustmælingen. Udt. liaustmælingen. — i Hausmæringom
DN. VII 467, 1471. Høstemelingh St. 136 b.’ Huusßemalling 1604.
Vå. Høstmelingen 1668. Høstmellingen 1723.
Efter Brevet fra 1471 skulde den gamle Form være Hausmæringar.
Deri maatte lste Led være hauss m., Skalle (Indl. S. 53). Sidste Led har
Lighed med det første i Mæringsdalen, GN. 172 i Vaage, som der er forklaret
af et Sønavn Meringr. Denne Forklaring kan ikke passe her. Af andre
i Lyd nærstaaende Navne haves Mæringen paa Voss, livor der kan tænkes paa
et Fjeldnavn, brugt som Gaardnavn, og Mæringdalen i Eresfjord Sogn i
Roms-dalen (jfr. Mæringasætr AB. 75), hvor der kan være Sandsynlighed for, at
et Elvenavn er lste Led. I nærværende Tilfælde kan det være rimeligt, at
-mæringom er Feil for -m æ 1 i n g o m, saa meget hellere, som man skulde
vente r bevaret i Udtalen, om det første var rigtigt. 2det Led blev da
mælingr m., der i Oldn., ligesom endnu, brugtes om et Stykke Laud af
bestemt, maalt Størrelse. Jeg antager altsaa, at Hausmælingar er den
rette, gamle Form. Jfr. Gaardnavnet Sjømæling (S j a umæli ngar) i Øre paa
Nordmør.
85, 4. Stuen. Skal kaldes røi slistügüa, efter GN. 83.
85,5. Elveringeii. Udt. (bivringen.
Sagdes at være en 0 i Elven Mesna. Om «Ringen» jfr. 0. Gausdal
GN. 40,4.
86. Holen. Udt. Wien. — Holmb (!) 1604.74. Hoelen 1668.
Hoelen med Holslien 1723.
Bestemt Form af h ó 11 m. (Indl. S. 56).
86,4. Løvisaasen. Udt. lø’visåsen.
Er en Sæter, kaldet efter en Aas af samme Navn. Jeg ved ingen
Forklaring. Der kan ikke være nogen Sammenhæng med det ved Ringebu GN.
137 antagne Sønavn Løy fir, hvis Betoningen og Vokalen i lste Stavelse ere
rigtigt opgivne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
