Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
KRISTIANS AMT
* Hoskuldarhús, af det endnu tildels brugte Mandsnavn Hq s kul dr,
opr. vistnok Hqsskollr, «Graatoppen», af h q s s, graa, i MA. i Norge
gjerne skr. H o s k o 11 r eller H a s k o 11 r.
16, 1. Strandengen. Udt. strann/mga.
16, 6. Jordet. Skal nu efter Eierens Ønske kaldes Lundstad..
16,9. Midtengen. Udt. mittænga.
17. Bratstigen. Udt. hrasstigen. — Bradtstigen 1669.
Bratstien 17 23. Vå.
19. Bækkimellein. Udt. bælçlçemillömm. — Kaarsveien nordre
1723. Vs.
Det nu brugte Navn efter Beliggenheden mellem to nær hinanden til
Mjøsen løbende Bække; «íPræpositionsnavn», se Indl. S. 16.
20. Korsveien. Udt. karsvcegen. — Korsuigen (2 Gaarde)
1669. Kaarsveien 1723.Vs.
Navnet maa vel skrive sig fra, at der her efter Kartet fra Hovedveien
langs Mjøsen udgaar en Sti over Aasen til Hegge GN. 38. 39.
21. 22. Gryte nordre og søndre. Udt. grý’te. — af Grydha
AB. 131 s. (i en Tilføielse fra 16de Aarh.). Nordgrytte og Sørgrytte
1669. Gryte nordre og søndre n23.1/i,1/i.
De ældre Navneformer give ingen Støtte for en Formodning om, at
Navnet opr. har lydt Grýtin, sms. af grjót, Sten (Indl. S. 52) og vin.
Opr. Form altsaa vel Grýta f., der pleier at være Elvenavn fra først af,
hvor det forekommer som Gaardnavn. Navnet maa da være taget efter en af
de Bække, som norden- og søndenfor falde i Mjøsen.
21,1. Skrædderstuen. Udt. sJcrædderstügüa.
21, 7. Horten. Udt. ho’lta; clog ogsaa hørt halten.
Der gives et Sted af Navn Horten ogsaa i Lom, ovenfor Bøverdalens
Kirke (nævnt der i Matrikelen GN. 104,3); jeg har ogsaa seet Horten og
Hortum som Pladsnavne paa et Par Steder sydligere i Gudbrandsdalen. Í
intet af disse Tilfælde kjender jeg Udtalen. Af Navne, som kunde være af
samme Stamme, har jeg bemærket Horta, to Fjelde i Stor-Elvedalen, Horten
i Skiaaker (GN. 28,2; udt. Hollen med lukt o og «tykt» 1 samt
Enstavelses-tone), Byen Horten ved Krisuaniafjorden (opr. Gaardnavn), Horten,
Skovstrækning i Gjerpen (Udtalen forskjellig opgivet og usikker), Hortemo, Gaard i
Søgne (udt. med lukt o), Horten, Gaard i Aurland i Sogn (tidligere alm. skr.
Horken), Horten, Fiskevær i Leka i Namdaleu (udt. Holta med lukt o og
tykt 1 samt Enstavelsestone, Hunkjønsord) og endel Fjeldnavne i den
sydvestlige Del af Landet: Horten i Aardal i Ryfylke (udt. med lukt o og
Enstavelsestone), Aurehorten i Bykle i Sætersdalen, Moltehorten i Hjelmeland (lukt
o), Hortfjeldet i Fyresdal, Horienuten i Saude i Ryfylke. Ved enkelte af
disse Navne, som det i Aurland, kan man tænke paa en Lydforaudring af
h Q 1 k n n., stenig Grund, Klippegrund. Dette gaar dog sikkert ikke an i de
fleste af de anførte Tilfælde, og tor disse bliver Forklaringen meget usikker.
Skulde der tildels kunne tænkes paa Sammenhæng med det af Ross omtalte
Hort m. (lukt o), den haarde, knudrede ydre Bark paa ældre Træer, især
Asp og Furu1, som rigtignok kun kjendes fra det Nordenfjeldske? Se Bd.
IV, 1 S. 34.
’ Med det af Ross omtalte Hort m er beslægtet nyisl. h örtl n., Ujævnhed paa frossen
Is (se Vigfussons Ordbog). Jeg formoder, at Stedsnavnet Horten, udt. med lukt o og
Enstavelsestone, forudsætter et gammelt »hort f., og Hort m. et gammelt *hürtr
m. (jfr. i Folkesproget Kort, med lukt o, vrd Siden af Kart). Disse Ord har, for’
moder jeg, betegnet Ujeviihed, Knude overhoved, og deraf er Ordenes Brug i
Steds-navne at forklare. ^S. Bugge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
