Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
KRISTIANS AMT
28. Kluke. Udt. MuJce. — Kluge 1578. Kluche 1592. 1595.
Klucke 1604.7a. Klucku 1616. Kluge 1669. 1723Mt.
Navnet forekommer ogsaa i Yang Hdm. og i Gjesdal; den første af disse
Gaarde nævnes et Par Gange i 14de Aarh. (DN. IV 118. V 165), hvorefter
Navnets gamle Form vides at være K1 ú k a f. Desuden skreves en Gaard
i Nedre Eker, som nu heder Kruke, Kl uk a i RB. 92. 258. Beslægtet er mulig
ogsaa Kluken, Gaardnavn i Værdalen (udt. Klukjen med Enstavelsestone).
Efter det nævnte Exempel fra Eker tør der være Grund til at formode, at
vi have det samme Navn i det oftere forekommende Kruke. Til Forklaring
af dette kunde man maaske tænke paa en af de Betydninger, hvori Kruk m.
og Kruka t’, anføres brugte hos Ross: Rummet mellem to sammenholdte
Hænder, Haandfuld, den nederste Baandsamling paa Kornstøren. Jfr. Bd.
IV,1 S. 85.
28,2. Flaten, üdt. flata.
Af det gamle flot f. (Indl. S. 50).
29. Sem. Udt. sømm, — a Sææimi DN. II 270, 1355. i
Seeeime (øvre, nedre) DN. I 441, 1406. af Sieime AB. 103. Seæim
(Akk.) DN. II 623, 1460. Siem 1520. Semb DN. XI 794, 1556
(trykt efter Afskrift fra 1620). Sem 1578. 1595. Semb 1669. 1723.
Sæeimr, Søgaarden, efter Beliggenheden nær Mjøsen. Gaarden ligger
vistnok i nogen Afstand fra Søen og henimod 300 Fod høiere; men de med
h e i m r sms. Navne høre jo til de ældste, og der har engang vist ikke ligget
nogen anden Gaard mellem denne og Mjøsen. — Det er at mærke, at den
trondhjemske Jordebog AB. her skriver dette meget udbredte Gaardnavn i
den trondhjemske og nordgudbrandsdalske Form Sieimr, som vist aldrig
har været brugt i Biri (jfr. Bd. IV,1 S. 23).
30. Berg. Udt. hcérj. — Bærgh DN. VI 178, 1340. Berrig
1669. Berg 1723.7a.
Berg n. (Indl. S. 43).
31. Steig. Udt. steig. — Steegh 1669. Steeg 1723Mi-
* S t e i g f. Der findes adskillige Gaarde af dette Navn i forskjellige
Dele af Landet (jfr. Bd. IV, 1 S. 122). Maa være afledet af stiga, at stige,
og sigter ialfald paa fl. Steder, saaledes ogsaa her, til høi Beliggenhed.
Gaarden her ligger c. 700 Fod over Mj øsens Flade.
32. Bollerud. Udt. bäUerü. — Bollerudt 1592. 1604.74. 1616.
Bollerud 1669. 1723.7a.
* Bollaruð, af det gamle Mandsnavn Bolli, der findes oftere brugt
paa Island i den ældste Tid, men i Norge nu kun kjendes i et enkelt Exempel
fra 13de Aarh. (Fornm. s. IX 471). Det ligger dog til Grund for adskillige
Gaardnavne, jfr." Thj. VSS. 1891 S. 163 f.
33. Baaberg. Udt. bå’boér. — Boabergb, Buabergh (nedre) DN.
II 270, 1355. Baabergh DN. II 656, 1471. Boberg DN. X 224, 1494.
Babierg 1520. Baabergh 1520. Bøbergh St. 156 b. Baberrig 1578.
B aa berg 1592. Boberrig 1595. Boberigh 1604.7i. Baberg 1669.
Baaberg 1723.
B ú a b e r g, med den hyppige Udtaleovergang af ú a til å. Navnet findes
desuden, i samme Nutidsform, i Ringsaker og er ogsaa der gammelt (se Bd.
III S. 11). Man kunde tænke sig det gamle Mandsnavn B ú i som 1ste Led;
men dette var sjeldent i Norge i MA. (det eneste kjendte norske Exempel
DN. X 28, islandsk Exempel Sturl. saga II 286 Vigf., færøisk DN. II 674);
det kan heller ikke udenfor disse to Tilfælde paavises i norske Stedsnavne
uden mulig i Baadal i Rakkestad (Bd. I S. 107) og i Búagarðr, middel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
