Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
KRISTIANS AMT
* N æ p u r u Ö eller N æ p a r u ð, af n æ p a f., Næpe, Roe. Denne Væxt
har allerede langt tilbage i Tiden været alm. dyrket i Norge, særlig paa
ny-ryddet Land (i Braate), og var tidligere, før Poteternes Tid, langt mere
benyttet som Menneskeføde end nu.
61,4. Hagen. Udt. hä’gän.
62. Dagfinrud. Udt. dáffinnrú. — Dapliindru 1669.
Daphin-rud 1723.Vå.
*Dagfinnsruð, af det endnu tildels brugte Mandsnavn Dagfinn
(D a g f i n n r), s sløifet i Udtalen, som oftere i lignende Tilfælde, især
naar r u ð er Navnets sidste Led.
62. 2. Krakesæteren. Udt. JcraJcascetra.
Antagelig af Krake m, vantrevent Træ.
63. Sjursveen. Udt. sjulsvéa. — Sveen 1723.Vs.
Af svið f., se Indl. S. 80. Navnet har, som det sees, siden 1723 faaet
Iste Led tillagt efter en senere Eier af Navnet Sjur (det gamle Sigurðr).
64. Kloinstein. Udt. klommstein.—Klownesteenn 1520.
Klom-steenn 1578. Klumsteenn 1595 (laa da under Skulhus). 1616.
Klom-steen 1723 (anføres da tidligere at have ligget under Horne).
*Klofnisteinn, den kløvede Sten, efter en jordfast Sten med en
Sprække i, eller ogsaa efter et Fjeld, hvori der er en Kløft. Forekommer
oftere som Gaardnavn (i Rygge, i Aas, paa Eker, i Sande Jb. og i Børsen;
jfr. Thj. VSS. 1891 S. 204).
64,2. Steinberg. Udt. stePnbdér.
64, 3. Bjørnsveen. Udt. bjø’rmsvéa.
Af Mandsnavnet Bjørn.
64,4. Bergum. Udt. br/rrjómm.
Om Navnets grammatiske Form se Indl. S. 16.
64, 9. Kvilstadsveen. Kaldes tarpa.
Det første Navn skriver sig vel fra, at Stedet har været1 almindeligt
Hvilested paa Veien over Fjeldet fra Vismundas til Stokkeelvens Dalføre;
jfr. Kvil v angen, GN. 92 i Tolgen (Bd. III S. 418). Om det andet Navn se
Indl. S. 83 nnder Jorp n.; Ordet er her stærkt bøiet Hunkjønsord i
bestemt Form.
64. 11. Torpengen. Udt. tarpænga.
65. Galtestad. Udt. gdllsta. — Galtestad DN. X 224,
1494-(trykt efter Afskrift fra 1620). Galtestad 1520. Galstadt (øde) 1578.
Galtestad 1595. 1604. Va. 1616. 1669. 1723-Va.
* Galtastaðir, af det gamle Mandsnavn G a 11i, der allerede tidlig
findes brugt paa Island og kan paavises i Norge i MA. Se PnSt. S. 79.
Med Hensyn til Udtalen jfr. Galstad, Vaage GN. 64 (Bd. IV,1 S. 74).
66. Galtestadsveen. Kaldes své’a.
Daglignavnet af s v i ð f., se Indl. S. 80.
67. 68. .Gullor nedre og øvre. Udt. giiUM. — Gullouff 1616.
Gullor og Lille Gullor 1669. Guloer og Lille Gulloer 1723.V*,Vs.
1 Her ender O. It.’s Manuskript.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
