Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. BIRI
13
Skygnisbcer. Har sikkert Iste Led fælles med Skjønsby i
Ringsaker (GN. 165) og Skjønsberg i Øier (GN. 50. 51). Gaarden her er den
eneste af disse, der er nævnt i MA. Iste Led kan efter Formen fra 1346
forklares af skygni n., der kan paavises en enkelt Gang i Oldn. (i et
islandsk Skrift) med Betydningen: Skjul, taivelig Hytte, og endnu paa enkelte
ySteder i Norge bruges i lgu. Betydninger (se Aasen). Dette Ord staar i
Forbindelse med s k y g n, seende, skarpsynet, og s k y g n a, se sig om, speide
efter noget, og dets opr. Betydning er vistnok: TJdkigssted. Mindre
sandsynlig er vel Afledning af Tilnavnet sky gnir (K. Rygh S. 58). Se Bd.
IV, 1 S. 167.
79. Klundby. Udt. Mfnnbý. — a Klunduby DN. III 203,
1346. a Klwndaby DN. III 5-18, 1433. Klumerbye St. 156. Klundeby
St. 157 b. JN. 301. Klunndbye 1578. Klunngby 1592. Klumby 1595.
Klumbye 1604. Vi- 1616. Klundbye 1669. 1723.
Klundubýr. Iste Led findes i adskillige andre Stedsnavne, som
Kløntorp i Eidsberg (Klun dnporp, K 1 u n d æ þ o r p), Klund i Rødenes
(i Klund i), Klunderud i Frogn (K 1 u n d u ru d), Klundsæteren i Hof Hdm.,
Klundravellir, forsvunden Gaard i Faaberg, Klunderud paa Eker,
Klundelien i Gransherred. Hæuger vel sammen med en Stamme klundr-,
af hvilken flere hos Aasen og Ross anføite Ord ere dannede, og hvis
Grnnd-betydning synes at være: noget knudret, ujævnt. Se Bd. IV, 1 S. 236. Navnet
ber er under Tvivl optaget i O. R ’s Saml. af Elv. med den Bemærkning, at
der i Dalen nedenfor Gaarden findes en Bæk, der gaar til Skulhuselven.
80. Unset. Udt. onnsét. — Odhenssætr DN. III 518, 1433.
Onnßetter St. 156. Onsetter St. 156 b.
Auöunarsetr? Efter den ældste Form synes Mandsnavnet A u ð u n
at være Navnets første Led. Se Bd. III S 61. 373. Skriftformens Vokal u
maa være fremkommet ved falsk Forestilling om Begyndelsesvokalens
Oprindelse. Se StK. S. 38. 193. Navnene Unset i Øvre Rendalen, Undset i Nes
Hdm. og Unnesæter i Askvold have derimod anden Oprindelse (det sidste af
Kvindenavnet D n n r).
80, 3. Sandvold. Udt. saipivøll (ø lydende med øu).
80,4. Fremstad. Udt. frcémmsta.
Sandsynlig opkaldet efter Framstad i Gran, med Skriftsprogform af
Fram-. Jfr. Bd. Ill S. 64.
80,6. Soreng. Udt. søræng.
80, 7. Sander. Udt. sander.
Flt. af Ordet Sand.
80, 12. Staldjordet. Udt. stálljóle.
80,13. Hagen. Udt. haga’n.
80, 14. Børreringen. Kaldes ringen.
Ringen er i nogle Østlandsegne et alm. Navn paa Pladse og Smaajorder,
jfr. Ind). S. 70 under r in g r. Se Bd. IV, 1 S. 189. Iste Led er Mandsnavnet
Børre (B y r g i r, B i r g i r).
80, 19. Eriksrud. Udt. éKriksru.
81. Skulhus. Udt. sku tuss. — Schulttus, Skuldhuss 1520.
Skullhuss 1578. Skulaass, Skulesbro JN. 301. Schulhuus 1595.
Skulhus 1604. Vs. Schulhuus 1669. 1723. V2.
*Skúlahús, af Mandsnavnet Skule (Skúl i), endnu brugt i Dalene
i Stavanger Amt. Se PnSt. S. 226.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
