Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. BIRI
15
"Hattarhaugr. Iste Led er Hottr, der maa have været brugt som
Mandsnavn i Norge i ældre Tid, at slutte efter en Del Stedsnavne. O. Nielsen
(S. 41) opstiller en lignende Formodning efter danske Stedsnavne. Se Bd. I
S. 301. PnSt. S. 141. Efterat 2det Led, h a u g r, var blevet afslidt i
Udtalen til -u, er dette blevet forbundet med foregaaende r og misforstaaet
som -rud.
87. Lier. Udt. IVer. — Lir 1520. Liidher HC. Lier 1592.
1604,72. 1669. 1723.Va.
* L í Ö i r, Flt. af 1 i ð f. (Indl. S. 65).
88. Sveen. Udt. sve a, Dat. sve en. — Sueen 1616. Sveen
1723.Vi.
Se GN. 66 ovfr.
89. Haarset-Ødegaarden. Udt. harset-øgalen.
Kan være Hárekssetr, af Mandsnavnet Haarek (H iirek r), der
efter Aasen endnu er brugt i Aaseral. Samme Gaardnavn i Øvre Rendalen
(GN. 7). Se Bd. III S. 369. PnSt. S. 117.
90. Roli. Udt. ro ti, rote. — a Rolidom DN. I 331, 1376.
a Rolidhum i Redale DN. IV 535, 1403. VI 421, 1413 a
Roo-lidom DN. I 485, 1421. a Rolide DN. III 520, 1434. Rofflidt 1520.
Roliidt HG. Roliid 1578. Rodtli 1592. Rodliid 1595. Rolid 1604.Vi.
Rougliid 1616. Rouglj 1669. Roeli 1723.
R ó 1 i ð i r. Navnet findes oftere som Gaardnavn; det sees at være
gammelt Navn her, i Leksviken og i Levanger. Sidste Led er 1 i ð i r, Flt. af
11 ð f., første sandsynlig ró f. (Indl. S. 69 under rå). Se Bd. II S. 140.
91. Etanstad. Udt. e tanns ta. — Etändzstad (Akk.) RB. 298.
Etandestadt HC. Ethenstad (øde) JN. 301. Edennstad
1604.Vi-Edtnestad 1616. Ettnestad 1669. Etnestad 1723.
* Etandzstaöir, sms. med e t a n d i, Præs. Partic. af eta, æde,
spise, der kunde være brugt som Tilnavn, i Betydning lig e t a r i, Fraadser.
— Formen fra c. 1550 tyder paa, at den for Participier sædvanlige svage
Bøining ogsaa har været i Brug i Sammensætningen.
92. Amundrud. Udt. u rrmnwru (ogsaa opgivet u mmunn-).—
Amundrud 1669. 1723.Vi.
* Qgmundarru ð, af Mandsnavnet Q g m u n d r (A g m u n d r).
Udtalen viser, at lste Led ikke, som det efter de bevarede Former kunde se
ud, er Ámundr eller Ámund i; jfr. Bd. III S. 145. Se PnSt. S. 284.
93. Skøien. Udt. skøse, (ogsaa sTcø^ø). — Sehodinn 1520.
Skaadin JN. 301. Skodinn 1578. 1595. Skoddenn 1604.Va. Schoien
1669. Schøyen 1723.Va.
* Skoðin, sms. af vin f. (Indl. S. 85) og en Stamme s k a ð-, hvis
Betydning endnu ikke er sikkert oplyst Navnet er vidt udbredt i Norge og
har i Nutidens Brug mange forskjellige Former. Oftest skrives det som her
Skøien; dette udtales Skøe eller Skøi i Spydeberg, Vestby, V. og 0. Aker,
Enebak, paa 2 Steder i Nes Rom., Løiten, Romedal, S. Odalen, S. Land og
Norderhov, — i Lunner Skøin (2 Stavelser), — i Bø Tim. og i Lunde Skoe.
Skrevet Skaaden har man det i Øier, udt. Skåe, i Ringsaker, udt. Skøi (2
Stavelser) og i N. Fron, udt. Skoe. Skr. og udt. Skui har man det i Bærum
og i Lardal. Paa Vestlandet findes Skoden, udt. Skødi, i Indviken, Skodven,
ndt. Skøddven, i Lindaas og Skodje, Gaard- og Sognenavn paa Søndmør;
Skoðinarvik, nu Skaanevik, i Søndhordland, forudsætter ogsaa et
Gaardnavn S k o ð i n. Nordenfjelds er Skau i Rissen maaske samme Navn (Thj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
