Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. BIRI
17
og at s er overført fra Genitiv i en Forbindelse som til flats ruðs, ligesom
han er tilbøielig til paa tilsvarende Maade at forklare s i mange andre
sammensatte Stedsnavne, f. Ex. Sléttsruð (Bd. I S. 13), Brattsberg,
Svartseimr (Bd. IV,1 S. 204) o. fl.
98. Sviund. Udt. svt’ün (nogle angav Nominativformen svVua).—
Suenn 1592. Suen 1595. Sueen (2 Gaarde) 1669. Svioen 1723Mi.
Er i StK. S. 206 opfattet som Dat. i bestemt Form af s v i ð a f. (Indl.
S. 80), udgaaet fra opr. Sviðunni; om Dat. se Indl. S. 15. Nom. Sviua
maa da være en af denne Dativform nylavet Nominativform. I Bygden har
været brugt Skrivemaaden Sviunden.
99. Dullerud. Udt. dulleru. — Døllerud 1604 (var da henført
til Vardal). Vé. Dullerud 1616. 1669. 1723.V*.
Kan maaske være sms. med det af Aasen og Ross fra fl. St. (rigtigno k
ikke fra Østlandet) anførte Duld f., Skjul. Efter Kartet synes Gaarden
vistnok ikke at være skjult af Skov eller Høider; men den ligger for sig selv
øverst oppe i Høiden, saa at den maaske ikke er synlig længere nede. Hvis
Udtalen af 11 havde været beteguet som «mouilleret», kunde man have
forklaret Navnet som opr. *Dolluruð, af Kvindenavnet Dalla, der vistnok
kun er fundet paa Island, men efter flere Stedsnavne maa have været brugt
ogsaa i Norge (PnSt. S. 57). Mulig er denne Forklaring trods den angivne
Udtage den rigtige; Formen fra 1604 taler for den. Med Hensyn til
Nutids-formen jfr. isaafald Doltorp, Høland GN. 115, udt. Dølltørp, Dalluþorp
RB. 451 (Bd. II S. 199), Dalen, Øier GN. 134, udt. Dulve, af opr. D ol vin
(Bd. IV, 1 S. 178) o. lgn.
100. 101. Marking- sondre og nordre. Udt. mürlç,ing. —
a Maræingwm (!) i Redale DN. VIII 266, 1392. a Markæinghom i
Redale DN. VII 346, 1405. Marckyn 1520. Marckijnndt DN. VIII
853, 1560. Mercking 1578. 1592. ’ Marcking 1595. 1604.Vi. 1616.
Marching 1669. Marchin og Marchin søndre I723.V2//2.
Marken gj ar, sms. af mork f. (Indl. S. 68) og e n g j a r, Flt. af e n g
f. Det sidste Ord gaar som andet Led ofte over til -ing, ingen (Indl. S. 49).
100.2. 6. Bakkum. Udt. baklcömm.
Dat. Flt. af b a k k i m. Om den grammatiske Form se Indl. S. 15.
Brugs-No. 102, 6 alm. skr. Bakken.
100, 7. Søreng. Udt. stræng.
101.3. Lokken. Udt. lyJçlça.
101.4. Bakken. Udt. bakken.
102. Ødegaardstuen. Udt. ø galstügüa.
102,2. Svartskogen. Udt. svaltslcógen.
103. Lien. Udt. li’a. — Tortelin 1669. Tortelien 1723.1/*.
«I senere Tid tildels skr. Toftelien, men noget saadant Navn kjendtes
ikke» (NG. Mscr.). — Líð f. (Indl. S. 65). I den sammensatte Form af
Navnet er Iste Led Plantenavnet Turt (sonchus alpinus eller mulgedium
alpinum), som findes i ikke faa norske Stedsnavne. Denne Plante brugtes
nemlig i ældre Tid som Menneskeføde, ligesom endnu af Lapperne. Jfr.
t. Ex. Bd. IV, 1 S. 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
