Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
KRISTIANS AMT
27. 7. Ringen. Udt. rí’ngen, kaldes ogsaa jonnsånringen.
Se Biri GN. 80, 14. Iste Led i det sidste Navn er Fadersnavnet
Jonson.
28. Aalstad. Udt. ällsta. — i Aslestade DN. VIII 388, 1454.
Alluthstadt 1520. Attlestadt 1578. Aaßlestad 1592. 1595. Allstad
1604. Vi. Aalstad 1669. 1723.x/i.
* Atlastaöir, af Mandsnavnet Atle (A ti i). Dette har som Iste Led
i Stedsnavne nu ikke sjelden faaet Formen Aal- eller Al- (aldrig med «tykt» 1),
jfr. GN. 94 nedenfor og Biri GN. 40. Se PnSt. S. 20. Ldsbl. 133.
29. Mustad. Udt. musta. — Mustadt 1578. Murstad 1592.
1595. Mußestad Brev af 23/i 1599 i Rigsarkivet. Murstad
1604.Vi-Muestad 1616. Mustad 1669. 1723.Vi.
Maaske af m li s f., Mus. gjennem Ordets Brug som Tilnavn, uforandret,
eller i den afledede Form m vi s i (K. Rygh S. 46), eller af Elvenavnet Múaa,
som endnu bruges paa 3 Steder i Gudbrandsdalen (Dovre, Øier, V. Gausdal)
og maa ligge til Grund for adskillige Gaardnavne. Her er en Bæk ved
Gaarden, men Navnet er ikke medtaget i Saml. af Elv.
29, 1. Blaksæteren. Udt. blakksætra.
Ved de fleste af de mange med Blak-, Blakke- begyndende Gaardnavne maa
et Tilnavn eller Mandsnavn Blakk r, Blakki ligge til Grund. Et Navn
som dette maa dog vel forklares direkte af Adj. blakk r, der bruges om
bleg, lys Farve. Jfr. Bd. IV, 1 S. 224. Jfr. ogsaa GN. 34 nedenfor.
29.2. Hermanrud. Udt. hcf; rmannru.
Her vistnok af det fremmede Mandsnavn Herman; af anden Oprindelse
er samme Navn. i 0. Toten (GN. 109).
29.3. Stangstuen. Udt. stangstugua.
Skal være kaldet efter Statsraad Frederik Stang i Anledning af Anlægget
af Chausséen gjennem Vardal til S. Land, ved hvilken Stedet ligger.
31. Sæteren. Udt. sætra (Dat. sæteren). — Setter St. 159-,
1595. 1604Mi. Sæter 1723 (før liggende under Mustad).Vs.
* S æ t r n., senere Hunkjønsord, se Indl. S. 74 under s e t r.
31,1. Skogerud. Udt. skaueru.
31.4. Sauliagen. Udt. sauhågån.
31, 5. Grindvolden. Udt. grtnvøUen, Dat. -vølla.
32. Snuggerud. Udt. snuggeru.
Ross anfører Snugg m., koldt, lidt fugtigt Luftdrag (bl. a. fra Toten),
snugga, lufte, blæse svagt. Ordene have forresten ogsaa andre Betydninger
(se Aasen og Koss), hvoraf Hastighed, Travlhed, haste, have travlt kunde
passe. Jfr. S. Aurdal GN. 50, 17.
34. Brunsæteren. Udt. bró’nsætra (ogsaa hørt bronnsætra). —
Bronsæter, brugt under Nærløs i Land 1723 (Engeslet).
Maaske af Adj. brun; jfr. GN. 29,1.
35. Gillerhaugen. Udt. jillerhaugen.
* G i 1 d r u h a u g r?, af g i 1 d r a f., se Biri GN. 147, 12. Se StK. S. 72..
36. Vesteraas. Udt. væ’ssterås. — Vestaas 1669.
Wæsteraas-1723. Vi.
Efter Udtalen maa den gamle Form have været Vestráss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
