Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. "VARDAL
35
.38. Skonhovd. Udt. sla nåvel. — Skonhoffd JN. 295.
Skand-haffder OC.2 274. Schandhaffde (under Gryte og Mælum) 1595.
Schonshoffde med Fiskevandet Schonssøen 1616. Schonhofde 1669.
1723Mi.
Egentlig Navnet paa den Heide, linder hvilken Gaarden ligger; sms. med
liQfði m., afledet af h o l’n ö n., brugt om fremspringende-, noget svære
Fjeldpynter (Indl. S. 58). Om Iste Led se under GN. 39. Om Schonssøen
se smstds.
38.3. Lillehagen. Kaldes væhlhågån.
38,6. Dalby. Udt. dalby.
Formodentlig Opkaldelsesnavn.
38, 7. Torp. Udt. tørp.
38, 8. Engen. Udt. æ’nga.
38, 10. Høgda. Udt. høgda.
38, 15. Pullerud. Udt. pulleru.
Hænger maaske sammen med det af Ross fra Nordre Gudbrandsdalen
anførte pulla, boble, vælde op, hvirvle. Jfr. Bd. IV, 1 S. 143.
38, 17. Skumsrud. Udt. skommsru.
Skumsrud i Biri (GN. 73) kommer, som der forklaret, af det gamle
Mandsnavn S kúm r; men Navnet her kan ikke skilles fra det flg. Navn og
har altsaa en anden Oprindelse (Skumisruð eller S k u m s r u ð).
39. Skumlien. Udt. slcommlia.
Skumulíð? I PnSt. S. 226 f. antages det, at den i Skumsjøen
faldende Bæk har havt Navnet S k u m a, hvorefter denne Gaard da maa
have Navn. Efter Elvenavnet kan Søen have havt Navnet Sku mir (jfr.
t. Ex S y r m a og S yx m i r Bd. III S. 299 f.), og GN. 38, 17 igjen efter denne
have havt Navnet Skumisruð. Rimeligere er det vel, som S. B. gjør, at
antage Søens Navn for det oprindelige (Skumr, den mørke) og Elvenavnet
S k u m a dannet af dette. Da den under GN. 38 omtalte Høide Skonhovd
ligger ved Søens nordlige Ende, fristes man stærkt til at antage, at. ogsaa
dette Navn staar i Forbindelse med Søens Navn, og at det opr. har lydt
SkumshQfði. Dets nuværende Form antager S. B. fremkommen paa
samme Maade som formodet ved Skunberg i Biri (GN. 109), idet her desuden
er indtraadt Vokalassimilation mellem Vokalen i Iste og 2den Stavelse, som
t. Ex. i Braanaas af B r n n á s s (Indl. S. 22).
39,2. Hagen. Udt. lia gan.
39.4. Sveen. Udt. sve a.
Se Biri GN. 66.
41. Kongelstad. Udt. Icangelsta. — i Kængulstadum DN. IX
124, 1332. Kongelstad 1669. 1723.Vs.
*Kongulsstaðir, af kon gull m., Klase af Bær eller lignende
Frugter (Folkesprogets Kongul, Kongel, se Aasen), brugt som Tilnavn
(K. Rygh S. 41).
42. Yildaasen. Udt. viUåsen. — Wildaasen 1669. 1723,Vs.
Navnet er vel at sammenligne med det paa nogle Steder omkring
Kristianiafjorden brugte Navn Vildskog, der (t. Ex. Bd. I S. 375) antages at
betegne Stedet som ryddet i «vilde Skogen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
