Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. VARDA.L
41
* R øyras s, hvori Iste Led er r øy r r (hr øy r r) m., Røs, svarende til
det svenske ror n., hvoraf Spor ogsaa findes i Norsk (se Fritzner og Vigfusson
under reyrr). Jfr. Bd. III S. 51.
65.8. Elvebakken. Udt. cÉ’lvébakTcen.
65.9. Olamyren. Udt. ó’lamýra.
65. 10. Skryftil. Jfr. GN. 51, 3.
66. Brusveen og Kallerud. Udt. brusvéa. lcalleru. —
Bru-sueen 1669. Brusveen 1723.74. 2) Kallerud 1669. 1723.1/*.
2) * Kar la ru ð, af Mandsnavnet Karle (Ka ri i). Se PnSt. S. 156.
67. Hunn. Udt. hunn. — i Hun (mellemste Gaard) DN. I
183. 184, 1334. Jfr. Oplysningerne om Sognenavnet S. 38. Hundt
1520. Hund St. 158 b. Hundt 1578. Hunn 1595. Hund 1604.7i,7a.
1616. 1669. Huun 1723.7i.72 (til den første som Underbrug
Skomlien).
Hunn. Er opr. Navn paa den fra Einavandet kommende Hunnselv og
overført fra denne paa den ved dens Udløb i Mjøsen liggende Gaard. Navnet
findes som Gaardnavn paa to andre Steder i Landet, i Borge Sml. og i
Skage S. i Overhallen; det har vistnok ogsaa paa disse Steder været
Elve-navn, før det blev Gaardnavn. Se Bd. I S. 273. Thj. VSS. 1891 S. 196 f.
Navnet er som Elvenavn visselig ældgammelt. Dets Betydning er uvis.
S. B. formoder, at det ligesom det angelsaksiske Subst, h ü ð f., Bytte, kan
være afledet af et til det gotiske hinjian, fange, svarende Verbum. Et
saadant Ord kunde vel være brugt om Fiskefangst, og som Stedsnavn om et
Sted, hvor der er Anledning til Fiskefangst. Hvis denne Forklaring er rigtig,
kan Ordet, i Sammensætning have havt en Sideform Hund-, og det tør være
denne, der ligger til Grund for endel af de Stedsnavne, som begynde
saaledes. — Om Stedet som Kirkested se under Oplysningerne til Sognets Navn.
67,2. Engelandsstranden. Udt. æ ngelannsst/rmpia.
68. Sokstad. Udt. sö"hlcsta. — Sugestadt 1557. Sugstad 1595.
Sogstad 1604.74. Suckstad 1616. Sogstad 1669. 1723.74.
Om Forklaring se under «Forsvundne Navne» nedenfor.
68,2. Branessæteren. Udt. bra nes sætra.
Ligger paa vestre Side af Skumsjøen, nær et Nes.
69. Aas. Udt. ås. — Aass 1578. 1595. Aasß 1604.72- Aas
1669. Aass 1723.7a.
* Ass m., Aas.
69, 3. Aainot samt Undlien. Udt. å!mott (ogsaa opgivet -mått).
utwUa.
’) * imot n., Aamødet, se Indl. S. 68 under mot; ligger ved
By-elvens (Mustadelvens) Udlob i Hunnselven. — 2) U n d i r líð, efter
Beliggenheden under, ved Foden af en Li; Præpositionsnavn, hvor
Præpositionen er smeltet sammen med det styrede Ord til et sms. Ord (Indl. S. 16).
69,5. Bratsveen. Udt. brattsvéa.
69.7. Bruliaug. Udt. bru haug.
69.8. Aaslund. Udt. aslunn.
69, 12. Skjænken. Udt. sjænken.
Her har i tidligere Tid været Brændevinsudskjænkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
