Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
KRISTIA.NS AMT
kunde betegnes ved hamnr, dels fordi det er usædvanligt at træffe
s t a Ö i r i Sammensætning med Ord af den Art. I PnSt. S. 115 antyder
OR. den Muligbed, at Gaardnavnet i flere Tilfælde kunde være dannet af
Mandsnavnet H á m u n d r, hvilken Forklaring han dog ikke har optaget paa
noget Sted i NG., hvor han har havt det til Behandling. Derimod tænker
han Bd. II S. 359 paa et muligt Elvenavn Hom, Gen. Hamar, der dog
ikke ellers kjendes som norsk, og smstds. S. 430 paa Sammenhæng med
Gaardnavnet Hamang i Bærum og andre maaske dermed sammenhorende
Navne (se Bd. II S. 141), som kunne komme af Appellativet hom f.,
Knæhase (jfr. GN. 87 ndfr.), — der er nemlig ikke overalt Vandløb i Nærheden
af disse Gaarde. Her ligger Gaarden ved en mindre Elv, som gjør en
Krumning ved Gaarden, saa at det her kunde gaa an at antage liom som 1ste
Led enten appellativisk brugt eller som Elvenavn. Sandsynligere er, ialfald
for flere af disse Navne, S. Bugges Forklaring (PnSt. S. 294) af et Mandsnavu
Ham arr, der vistnok ikke forekommer i Norge, men kjendes fra Sverige
og Tydskland (H a m a r). Jfr. GN. 161 nedenfor.
16. 17. Trostad nedre og ovre. Udt. tro’sta. — a
Troge-stadom DN. XII 207, 1466. Throestadtt 1557. Trøstadt 1578.
Thro-stad 1592. 1595. Throstad 1604.1/1,1/2. Throgstad 1616. Trogstad
(2 Gaarde) 1669. Trogstad 1723.Va,Vi-
Navnet bar vel samme Oprindelse som Trogstad, GN. 81 i Sande Jb.
(i Trog li stadum RB. 102). 1ste Led ser efter den ældste bevarede Form
ud til at være Troga-, Gen. Flt. af trog n., Traug, maaske brugt om
Hulninger i Jorden (jfr. Brugen af ]) r ó, under Traastad i Skiaaker, Bd. IV,1
S. 37). Den ovenfor Gaarden liggende Høide, Trostadhøgden, tager sig
tildels ud som en rundagtig Kol med Indsænkninger i Toppen. Det er dog vel
uvist, om den nuværende Udtale med langt, lukt o tillader at antage en
saadan Oprindelse. Navnet er omtalt PnSt. S. 267, uden at der er sagt noget
om dets Oprindelse.
17,2. Freidal. Udt. frei’dal.
Navnet er givet i senere Tid.
18. Ekren. Udt. mest ehrömm, dog ogsaa eheren. — Ackrenen
DN. XI 794, 1556. Eckren 1592. 1595. Eckeren 1616. 1669.
Echeren 1723.Vs.
Af e k r a f., til Græsvæxt gjenlagt Ager, afledet af a k r. Den
almindeligste Udtaleform her er Dat. Flt. (Indl. S. 15), den anden Dat. Ent. i
bestemt Form. — Brugs-No. 1 skal i daglig Tale hede Stranna (med
Ensta-velsestone).
19. 20. Sulustad nordre og søndre. Udt. sulüsta. —
Sule-stadh 1520. Sullestad St. 162 b. 1592. 1595. 1604.]/i- 1616.
Solle-stadt 1578. Sullestad 1669. Sullestad nordre og søndre mS.Vs.Va-
* Svolustaöir? Ligesom Sulutvet (Solthuedt St.), Ramnes GN. 141,
der findes anført i Saml. af Elv., kommer vel dette Navn af et Elvenavn
Svala (vistnok dannet af Adj. s v al r, kjølig). Paa begge Steder findes
der en Bæk ved Gaarden.
21. Ponnengen. Udt. pännænga, Dat. -gen. En paastod, at
kun Dativformen hørtes. — Paa Engen 1669. Panengen 1723.Vs.
Jeg har hørt begge de ovenfor anførte Udtaleformer. Stedet ligger ved
en Bæk og er anført i Saml. af Elv. Om et saadant Elvenavn kan jeg dog
ingen nærmere Oplysning give, uden at det vel er det samme, der findes i
Navnet Pondalskilen, der er anført i Saml. af Elv. som beliggende ved en
Vik af Henseidvandet, østligst i Drangedal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
