Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
53
22. Yang’. Udt. vang. — i Vange RB. 235. Wang 1520. 1578.
1592. Wanngh 1604. Vi. Wang 1616. 1669. 1723.Vs.
V a il g r m., Græsv olden (Indl. S. 84).
23. Halvorsrucl. Udt. hœ’llvórrsrú. — Haluardzrud DN. V
182, 1360. -rudh DN. IX 260, 1440. Haluordzrud DN. I 633, 1465.
Haluerßrødt 1520. Halduordzrud 1595. Haldtuordtzrudt 1578. 1595.
1604.V2. Halduorsrud 1669. Halvorsrud 1723.Va.
Hallvarðsruð, af Mandsnavnet Halvard (H a 11 v a r ð r).
Genitiv-form af dette Navn paa -s istedetfor -ar findes allerede i det 13de Aarh.
Se PnSt. S. 114.
24. Hørland. Udt. Mrlann. — Hæriulandh DN. II 450, 1407.
Horeland 1520. Hørlanndt 1578. 1592. 1595. Hørlannd 1604. V2.
Hørland 1616. 1669. 1723.Vi.
* Herj uland. Sms. med Elvenavnet Herja. Herjåa heder nu en
Elv i Singsaas, og til samme Stamme hører Gaardnavnet Herje i Veø og flere
sms. Stedsnavne (jfr. IC. Rygh i Bd. XIV S. 358).
24,2. Smaastuen. Udt. smästügüa.
25. Skramstad. Udt. sTcrammsta. — Schrammestadt 1520.
Skramstadt 1578. Skramstadt 1592. Schramstad 1595. Skramstad
1604. Vi. 1616. 1669. Schramstad 1723.Vi.
* Skrámustaðir, af Elvenavnet Skråma, som da maa have
tilhørt den ved Gaarden løbende lille Elv. Dette er endnu bevaret i Lesje
(Skraama, Tverelv til Jora). Navnet Skramstad forekommer desuden i Vang
Hdm., Løiten og Aamot og er vel overalt ligesom og Skramnes paa Eker og
Skrammerud i Trøgstad dannet af nævnte Elvenavn. En Gaard Skramstad,
uvist hvilken, skrives i DN. I 13 Scramustadir og Skramstad i Løiten
S k r a m o- i DN. VI 446. Navnet Skråma hænger maaske sammen med
Oldnorskens og Folkesprogets skråma, at lyse, dæmre. Ogsaa paa Island
har en Elv hedet Skråma. Se Bd. III S. 94.
25, 2. Hemet. Udt. he me.
Se Vardal GN. 87, 2.
25, 3. Tanga. Udt. tanga.
Synes ikke at kunne være andet end det vel kjendte Ord tong f., en
Tang (Smedetang). Findes ret ofte som Navn paa Smaaj order i Bygderne
paa begge Sider af Mjøsen; har maaske Hensvn til Jordveiens Form. Se
Bd. III S. 9.
25.5. Sagsveen. Udt. sausvéa.
25.6. Nylendet. Udt. ný’lcenne.
Nylende n., nyopryddet Land; andensteds i Hunkjønsformen Nylenda.
25, 7. Oirøstøen. Udt. øirøstøa.
D. e. Øde-Røstøen. Røstøen maa udgaa fra en gammel Hunkjønsform
Ru ð s t o ð, svarende til det hyppigere R u ð s t a ð r m., Rydningssted (Indl.
S. 72).
25,8. Snedkerbakken. Udt. sní’lclcerbalclcen.
0 *
25, 13. Holmen. Udt. halmen.
Af h o 1 m i m., se Indl. S. 56 under h o l m r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
