Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
65
98,2. Langerud-Ødegaar den. Udt. langern. — Langærud
DN. V 130, 1344. Langarud RB. 296. Langurud RB. 433.
Langaruð, den lange Rydning.
99. Undesløs. Udt. unnerslaus. — Vnnisløs, Vndisløs DN.
111 851.852,1553. Windißløß St. 163. Vndersløße 1592.
Vnnders-løß 1595. Wnnderløs 1604.V4. Vndisløß 1616. Vndesløs 1669.
Undersløs 1723.’/å.
Navnet ser ud, som om det skulde være et «nedsættende Navn» (Indl.
S. 39), dannet med en Afledning af Adj. lauss: -lausa (ogsaa -løy s a og
-løy si), der tilkjendegiver en Mangel paa det, Iste Led betegner, t. Ex. i
Navne som KlæÖløysa, Sóllansa. Hvis dette var rigtigt, maatte Iste
Led være enten y n d i n., Behag, Tilfredshed, eller u n a ð n., Tilfredshed, og
Stedet ved Sammensætningen være betegnet som et utriveligt Sted. Intet af
disse Ord passer dog rigtig til de bevarede Former. S. B. formoder derfor,
at Navnet er opstaaet af opr. *Undingslausn. Undingja (eller
unningja) lausn kaldes i gamle norske Love det, som en bortløben
Træls Eier havde at betale Paagriberen (se Fritzners Lexikon og S. Bugge i
Arkiv f. nord. Filol. Bd. II S. 222), og vi kunde i Undings- have Gen. af
en Sideform u n d i n g r istedetfor den ellers bragte Form u n n i n g i,
undingi (en fra sin Eier bortkommen Gjenstand, specielt: bortrømt Træl).
Navnet vilde da blive et Slags Sidestykke til Navne som Spjótlag (Bd. I
S. 105) og Hnndsbit (Bd. II S. 348).
99.5. Tanga. Udt. tanga.
Se GN. 25, 3.
99.6. Glugvolden. Udt. gluggvållen.
99, 7. Roan. Udt. roan.
Maaske Opkaldelse efter det gamle Navn paa Præstegaarden i Roan S.
(Bd. XIV S. 8).
100. Evenrud. Udt. é’venrú. — Euinderudt HG. Effuindrud
1595. 1604. Va. Evindrud 1669. Evenrud 1723. Va.
*Øyvindarruö, af Mandsnavnet 0 y v i n d r, nu paa de fleste
Steder udt. Even (Mellemformer E i v i n d r, Ev i n d r). Se PnSt. S. 289.
100. 3. Ostviksæteren. Udt. císstvílcscetra.
Her har været en liden Gaard Ostviken, som er gaaet ind under
Evenrud (NG. Mscr.).
101. Bakke. Udt. baMe. — Backj 1520. Back 1578. Bache
1595. Backe 1604.Va. Bache 1669. 1723. Va.
* Bakk i m., se Indl. S. 43.
101,2. Grande. Udt. grdnnß.
Folkesprogets Grande m. (se Aasen); her vel i. Betydning: Grusbanke
ved en Elv.
102. Igelsrud. Udt. igelsú. — Igulsrud DN. V 134, 1344.
i Ivlrvddi i Lidhen DN. X 202^ 1478. Wulsraadh 1520. Egulsrudt
1578. Igulsrud 1595. Igullsrud 1604. Vi- Iggelsrud 1669. Igelsrud
1723.Vi.
í g u 1 s r u ö, af Mandsnavnet I g u 11 (Igel), temmelig alm. Mandsnavn
paa Østlandet i MA. og i Brug endnu ved Midten af forrige Aarh. Se PnSt.
S. 142.
102,2. Grønland. Udt. grø’nnlamtj.
Rygh. Gaardnavne IV, 2. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
