Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
KRISTIA.NS AMT
:i: Báttjarn?, Baadtjernet. Lige nede ved Mjøsen, ubetydelig over
dens Vandflade og skilt fra den ved en ganske lav og smal Barriere, er der
et lidet Tjern, hvori Mjøsens Vand gaar ind i Flomtiden; Gaardens Baade kau
da lægges derind. Hvis denne Forklaring er rigtig, maa Formerne fra 1520
være Dativ. Paa denne Kildes Skrivemaade forresten behøver man neppe at
lægge nogen Vægt.
114,2. Dæliii. Se GN. 137.
115. Bjertnes. Udt. bj<nes. — Biertnes 1723 (laa da under
Balleshol i Nes).
Vel her som andensteds opr. Bj ar knes, Birkeneset, af Trænavnet
bjork og nes, med Overgang fra kn til tn, som vanligt efter r og 1. Jfr.
t. Ex. Bd. II S. 98.
116. Foss. Udt. fåss. — Foß 1604.1/i. 1616. 1669. Foss
1723Mi.
* Fors m., Fossen. Ligger ved Mjøsen ved Udløbet af en Bæk (se
under GN. 118).
117. Baashus. Udt. bassus. — Badtzhus 1669. Baashuus
1723.Vs.
* Botnshús? Iste Led i Baashus kan efter Formen være Gen. af
báss m., båt r m., botn m., og af Mandsnavnet B o s i. De bevarede
ældre Former ere ikke gamle nok til sikkert at vise, hvad der er det rette;
dog taler Formen fra 1669 nærmest imod báss og B o s i. Da der bag
Gaardens Huse findes en kort, inderst tvert afgrænset, om end temmelig svagt
fremtrædende Indsænkning i Terrainet, er maaske botn det rigtige; dette
Ord kan bruges om en Indsækning i Land (Indl. S. 45).
118. Glemmestad. Udt. glæmmasta. — Glemmestad 1669.
Glæmmestad 1723.Vi.
Dette Navn er Bd. II S. 12 sat i Forbindelse med et Elvenavn G læm a,
afledet af den Stamme g 1 á m-, som man har i Glåma, den gamle
Navneform for Glommen og flere Elve. Gammel Form skulde altsaa være G1 æ m
u-staðir, jfr. det forsvundne Glæmoliid i Rakkestad (Bd. I S. 127). Da
imidlertid et opr. Skrámustaðir nu udtales Skråmmsta (se GN. 25 ovfr.),
og et opr. Grimustaöir nu heder Grimmsta (se GN. 151 ndfr.), bliver en
Udtale Glæmmasta, med a i 2den Stavelse, paafaldende, hvis Navnet kommer
af Glæma. S. B. antager, at dets opr. Form kan have været
Grimalda-staöir, af Mandsnavnet Grimaldi, der kun kjendes fra Sverige, men maa
være Iste Led i Grammeltvet (G r i m a 1 d a J) w e i t h RB. 147) i Trøgstad
(Bd. I S. 4). G r- kan være bleven til Gl- ved Assimilation (Indl. S. 22),
hvorefter 1 i 2den Stavelse kan være bortfaldet ved Dissimilation (Indl. S. 21).
119. Atluiigstad. Udt. a’ttlöngsta. — Aslungstad 1669.
Aaslong-stad 1723. Vt.
Mulig Aslaugarstaðir, af Kvindenavnet Aslaug, saaledes som
det er antaget om Atlungstad i Stange Hdm.; jfr. dog GN. 206 ndfr. Se Bd.
III S. 153. PnSt. S. 18.
120. Groset. Udt. grö’sét. — Großett 1595. Grosetter JN.
294. Großedt 1604Mi. Grosetter 1616. Groeßett 1669. Groset
1723 Mi.
* Gróarsetr eller G r ó u s e t r, af Kvindenavnet Grei (Groa), se
PnSt. S. 97.
121. Breili. Udt. breiU. — Brellijdt 1578. Bredliid 1595.
Brelj 1669. Breli 1723.Vs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
