Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
71
138. Askjuni. Udt. dssjömm. — Aßkinn 1520. Askim 1578.
Aschem 1604. Vi. Askimb 1669. Aschim 1723.Vi.
* Askeimr; se Vardal GN. 70.
139. Solbjør. Udt. salbjør. — Solbyorg DN. IX 354, c. 1480.
Solbierg 1520. Solberrigk 1578. Solberig 1669. Solberg 1723.Va.
* Sólbjargir, Flt., eller i Ent. Sólbjorg, se Vardal GN. 8. Synes
her efter Beliggenheden at maatte betyde: Høide, bag hvilken Solen sees at
gaa ned.
140. Haug. Udt. hau. — Houg 1669. 1723.Vt.
* Haugr m., se Indl. S. 53. -
141. 142. 144. Nøkleberg store, øvre og nedre. Udt.
nøkkel-bær. — Møckleberrig 1616. Nøchleberg(3 Gaarde) 1669. 1723.Vi,Vt,7*.
*Mykla-Berg, Store-Berg, af my kiil (mi kiil), stor; m forandret
til n ved Dissimilation (Indl. S. 21). Har vel opr. hørt sammen med eller
faaet sit Navn i Modsætning til GN. 145.
143. Sandaaker. Udt. sænnåker. — Sandagger 1669.
Sandager 1723.Vs.
* S a n d a k r, Sandageren.
144,2. Mikkelborg. Udt. mekkélbårr.
145. Berg. Udt. bdérj. — Biergh 1520. Berrigk 1578. 1595.
Berrigh 1604. Vi. Berig 1669. Berg 1723.7a.
* Berg n., se Indl. S. 43.
146. Grøtberg. Udt. grøttbcér, grøppc6r. — Grødeberg 1520.
’Grotteberig 1669. Grøtberg 1723. Va.
* G r j ó t b e r g. Iste Led er her udentvivl grjót n., Sten (Indl. S. 52).
Om den sidst anførte Udtaleform se Indl. S. 22.
146,5. Bjørkebakken. Udt. bjørkébakken.
147. Sokstad. Udt. sø"kksta (med ø lydende mod øu). — i
Saustadum DN. VI 147, 1327. a Saupstadum DN. VI 352, 1381.
a Saupstodhom DN. III 487, 1425. Sobestadt 1520. Sugestadt 1557.
Sogestad JN. 294. Sogstad 1595. 1604.Vi. Seugstad 1616.
Sogstad 1669. 1723. Vi.
Er ifølge de ældste Kilder af anden Oprindelse end Sokstad GN. 68 i
Vardal. Her synes Navnet at være samme Navn som Saupstad i
Leinstran-den, i Borge og i Gimsø i Lofoten. Tildels kunne vel disse Navne forklares
af et Elvenavn, dannet af Verbet sipa, Her er en Bæk i Nærheden. Navne,
der minde om disse, ere Saupstøl og Saupsæter, som ofte lindes paa begge
Sider af Bergensfjeldet, og som vel ere at forklare af det med süp a
beslægtede Subst, saup n., Kjernemelk. Se Bd. XIV 333, efter en Notits
af O. R.
147, 2. Kjæserud. Udt. Tø sari’i. — Keiserud Eng 1669.
Man kan maaske tænke paa islandsk k æ s i r, nynorsk Kjæse, Osteløbe,
der kan have været brugt som Navn paa Urten Kjæsegras (pinguicula vulgaris),
der benyttes som Løbe; denne Urts Navn kunde vel ogsaa have havt Formen
Kjæsar og Stedet have faaet Navn af, at denne Urt voxede der; jfr. Bd. I
S. 4. III S. 366.
i
147,5. Skibsvolden. Udt. sjé’ppsvåUen [ogsaa hørt [-sjæffs-vållen].-] {+sjæffs-
vållen].+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
