Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
79
at Ordet i Stedsnavne liar havt samme Betydning som det njmorske, af
samme Stamme (h vel fa, hvælve) dannede Ord Kvelv (Kvæv) m.: Hulning,
rundagtig Fordybning mellem Bakker eller Bjerge (Aasen). Der er paa Stedet
endel runde Smaahauger; da Mellemrummene mellem disse imidlertid ikke
have Form af rundagtige Fordybninger, tør man maaske antage, at holt’,
hval f foruden at betegne den hule ogsaa kan have betegnet den ophøiede
Hvælving, og at der paa nogen af de nævnte Hauger engang kan have staaet
et blir. — Med Hensyn til Skrivemaaden a B u r u f i kan sammenlignes Skjøl
i Sande Jb. og paa Eker, der meget tidlig findes skrevet Skeidiof for
Skeidiolf (DN. I 157. VI 03. 411), og Ry g gi o f, Rygge i Smaalenene,
hvis dette staar for Ryggiolf, som antaget Bd. I S. 339 f. — I
Nutids-udtalen ere Konsonanterne i Slutningen af Stavelserne blevne ombyttede.
178. 179. Fostad østre og vestre. Udt. fo’sta. — Fodstedt
1520. Fodstadt 1578. 1592. Fodstad 1604. Vi,Vi. Foedstad 1669.
1723. Vi, Vi-
*Fótarstaðir? Fot r har været brugt som Tilnavn i MA. (K.
Rygh S. 16). Da Ordet imidlertid i Sverige ogsaa har været brugt som
Mandsnavn (Lundgren S. 56), kan det samme have været Tilfælde i Norge.
179. 5. Yedervangs-Ødegaarden. Skal kaldes vi’llvang.
Daglignavnet findes ogsaa i Hevne, GN. 77. Iste Led i et lgn. Navn,
Vilberg, er Bd. II S. 230 antaget at kunne være det samme som i
Sammensætningen vi ljå lau s s, glædeløs, og altsaa at have betegnet Stedet som
et behageligt Sted. Det kunde ogsaa være Adj. vildr, behagelig, som er
efter Ønske. Paa Grund af Udtalens i og 11 tør neppe antages, at Navnet,
som Vel vang i Stjørdalen (Bd. XIV S. 91), er opstaaet ved Dissimilation af
opr. Vinvan gr; men det turde være muligt, at et opr. Vinj a r vang r,
sms. med Gen. af vin (Indl. S. 85, Betydning «Havnegang») kan være blevet
til Villvang. 2det Led er v a n g r m., græsgroet Slette, Grønning (Indl.
S. 84). — Hvis ikke Navnet Vedervaug simpelthen opr. er en Skrivfeil for
Vilvang, kunde det 1ste Led væie veör m., Væder. Veberg i Borge Snil.,
opr. Veðraberg (enten af veör n., Veir, Vind, eller af veör m.,
Væder), skrives i 1557 Wederberg, og Skrivemaaden i Vedervang er efter al
Rimelighed en forældet, der er bleven staaende uforandret, idet Navnet gik
ud af Brug.
180. Kval. Udt. hval. — Hwall 1520. Huall 1578. 1592.
1604. Vi- Hvall 1669. Hval 1723. Vi.
* Hváll m., Sideform af h ó 11 (se Indl. S. 56 under h ó 11).
181. 182. Evang østre og vestre. Udt. evang. — Ewang
1520. Eidwangh DN. XII 735, 1539. Euanng 1578. Effuang 1595
Euangh 1604. Vi,Vi- Evang 1669. 1723.Vi,Vi.
* Ævangr m,, vel d. s. s. áivangr m., Hvileplads, hvor man paa
Reise lader Hestene beite (se Fritzner under áivangr); samme Navn som
Sogne- og Herredsnavnet Ævanger i Bergens Stift.
181.3. Graaten. Udt. graten.
«Graaden», et ofte brugt «nedsættende» Navn (Indl. S. 39 f.); jfr. Graa
terud i Hurdalen (Bd. II S. 418).
181.4. Lysgaard. Udt. lysgat.
Vistnok opkaldet efter Lysgaard i Faaberg, i dette Navns i senere Tid
vanlige Skriftform; jfr. Lysgaard i Hurdalen (Bd. II S. 416).
183. Valle-Ødegaarden. Udt. vce U-øgaten. — Walde Ødegaard
1723.Vs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
