- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt /
81

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15. VESTRE TOTEN.

81

188. Skjefstad ostre. — Brug No. 1 og de øvrige samme Eier
tilhørende Brug her skulle i daglig Tale kaldes Godset (gosse).

Se GN. 187.

188.8. Myrstad. Udt. myrsta.

188.9. Lovstad. Udt. løvsta.

188, 10. Maleribakken. Udt. malerbakken.

188, 11. Lybæk. Udt. lybæJck.

188, 13. Lilland. li’fflann.

188,20. Steinberg. Udt. steinbcerr.

189—191. Garder nedre, mellem og ovre. Udt. gale. — i
Garde DN. V 285, 1400. a Garda DN. VIII 421, 1478. Garder RB.
251. Gaarde, Garde 1520. Gaarder 1578. 1592. 1595. 1604.Vi og
Gorder V2//2. Gaarder 1669. 1723.Vi.

G a r ð a r, Flt. af g a r Ö r m., Gjerde, Gaard (Indl. S. 51). Formen fra
1400 er Dat. Ent. Hyppigt Gaardnavn i Flertalsform, især søndenfjelds;
Nutidsformer i de fleste Tilfælde Garder, Garde, Gaarder. Navnets Betydning
er formodentlig: Gjerderne, indgjerdede Stykker (som opr. have været Dele
af en anden Gaard); de saaledes benævnte Gaarde høre derfor vistnok ikke
til de ældste. Jfr.’Bd. II S. 15.

189, 2. Rua. Udt. rú’a.

Jfr. GN. 186, 2 ovfr.

189,3. Gronvold. Udt. grø’nnvøU.

189.5. Ruskum. Udt. busskdmm.

Maa være Dat. Flt. af Busk m. i Betydningen: liden Klynge af Træer,
Krat. Om Dativformen se Indl. S. 15.

189.6. Smedstuen. Udt. smestilgüa.

189.8. Sausveen. Udt. sausvéa.

189.9. Glaainjordet. Udt. gla mjóle.

189, 11. Berget. Udt. bœ’rrje.

189, 12. Glaainen. Udt. glåmen.

Samme Navn i V. Toten, GN. 187,2. «Synes begge at ligge i Høiden
ovenfor Vandløb og i nogen Afstand fra disse» (O. JR. i Saml. af Elv.). Jfr.
GN. 118 ovfr.

190,3. Lier. Udt. IVer.

191,2. Ytterhagen. Udt. gKtterhagan.

192. Fredrikstad. Udt. frerikksta.

193. Skeiten. Udt. sjeiten. — a Skiæitini DN. XI 32, 1340.
Skiettenn 1578. 1592. 1595. OC. 138. 1604. Va. 1616. Seheitten
1669. Scheiten 1723.Va.

* Ske i tin. Er en Sammensætning med vin. Iste Led antages af
S. B. at komme af en med s k i t r m., Skarn, beslægtet, i Norsk ellers ukjendt
Stamme skeit-, med samme Betydning; den har i Form svaret til ældre
høitydsk Seheisz. Navnet kan ikke tages som «nedsættende» Navn, men er
vel givet Gaarden, fordi Jorden der har været bedækket med Skarn; jfr.

Rygh. Gaardnavne IV, 2.

6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-2/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free