Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
95
36. Grimaas. Udt. gr i" mås. — Grimbaas 1669. Grimaas
1723.74.
Navne paa Grim- og Grime- kunne i Regelen forklares af Grima som
Kvinde- eller Elvenavn. Ved nogle faa, deriblandt dette Navn, er O. R. i
PnSt. S. 96 uvis om deres Oprindelse. Her maaske helst af Kvindenavnet og
et Sidestykke til GN. 33.
37. Drager. Udt. dragår. — Draghæ DN. I 703, 1493. Drager
1669. Draager 1723.74.
* Dragir f., Flt. af d r a g n. eller drog f., se Indl. S. 47. Af de
der anførte Betydninger er vel at vælge her: Vei, ad hvilken Tømmer og
Ved slæbes. Vokalerne fremkomne véd Ligedannelse (Indl. S. 22 f.).
38. Aannerud. Udt. ø lyry&ru. — Arnerud 1520. Onderud
1669. Aanderud 1723.7s.-
* Arna r u ð, af Mandsnavnet Arni, eller maaske Arnarruð, af
Qrn. Se PnSt. S. 11.
39. Morterud. Udt. mo’lteru. — Mortherudt 1578. Moerterud
1616 (da under Tømmerhol i 0. Toten). Morterud 1669. 1723.74.—
Herunder indgaaet Findsrøedstøed 1669 (da særskilt). Findrødstæd
1723 (da under Morterud). Udt. ft^vyryrøsste.
Navnet Morterud findes ogsaa i Nordre Odalen (GN. 44), og det synes
naturligt at søge et Mandsnavn i 1ste Led. Det samme Navn ligger det da
nær at søge i Morthov i Løiten (GN. 107); da denne Gaard efter al
Rimelighed er en Part af en ældre Gaard Hof, er der nemlig Grund til at antage,
at 1ste Led indeholder Navnet paa en Eier af denne Part. Det eneste gamle
Personnavn, som frembyder nogen Lighed, er Marteinn; men
Lydforandringen synes dog at være for stærk til, at man tør antage Sammensætning
dermed. Maaske haves i 1ste Led paa alle tre Steder det i MA. ofte brugte
Tilnavn murtr, der ialfald paa Island ogsaa findes i Formen mur ti. Se
Bd. III S. 108. 200. — Finrøste er vel sms. af Mandsnavnet Finn (Finn r)
med r u ð s t o Ö f. (Indl. S. 72).
40. Roksvolden. Udt. roJcJcsvøU’n. — Rogßvold (Eng under
Hammerstad i Østre Toten) 1669. Røgsvolden 1723 (da under GN. 52).
* Rolfsvollr eller Flt. Rolfsvellir? Roks- kan maaske være
opstaaet af Rolfs-, Gen. af Mandsnavnet Rolv (Rolfr, ældre Form Hrolfr),
som Tilfældet er med Roksrud, GN. 24 i Frogn, der i RB. skrives
Rolfs-r u d. Er dog ikke anført i PnSt.
41. Gregersbole. Kaldes rø"sstøen. — Gregerßbøl 1669.
Gre-gersbøle 1723.7s-
Af Mandsnavnet Gregers. Om Daglignavnet se Indl. S. 72 under
ruö-s t aÖ r.
42. Præstsæteren. Udt. prcessætra. — Prestesetter 1604.74.
1616. Prestsetter 1669. Prestsæter \723.1/i.
Har efter Navnet engang været brugt som Præstegaardssæter.
43. 44. Kyset sondre og nordre. Udt. \ý’set. — a Kyrsetre
DN. V 182, 1360. Rosetter, Kiisetth 1578. Kysetter 1595. 1604.7a.
Kyeset (2 Gaarde) 1669. Kyset 1723.72,74.
Kýrsetr? Efter den ældste Form er det muligt, at Iste Led er k ý r,
Gen. af k ý r, Ko, jfr. Grændenavn, tidligere Gaardnavn i Lesje Kjørem, i
1417 (DN. III 459) skr. i Kyr eime (Bd. IV, 1 S. 27), — mulig gjennem
dette Ords Brug som Mandstilnavn (K. Rygh S. 40).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
