Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
KRISTIA.NS AMT
60.1. Kallerud. Udt. hællru. — Kollerudt St. 163. Kallerud
1669. 1723 (da under Hof Præstegaard).
* K a r 1 a r u ð, af Mandenavnet Karl i. Se PnSt. S. 156.
61. Steffensrud. Udt. stdffdnnsru. — Steffuerudt 1578.
Staffensrud 1604. V2. Staffindzrud 1616". Stafensrud 1669.
Staffens-rud 1723.Va-
* Stefansruö (S t e p h a n s r u ð), af Mandsnavnet Stefan (S t
e-p hanns), senere Staffan. Se PnSt. S. 232.
62. Berg. Udt. btirj. — Ræiæbergh i Asæ DN. 1 477, 1419.
i Berghe a Asmarkenne Í)N. II 584, 1447. Berrigk 1578. 1592.
Berrigh 1604. Vi- Berrig 1669. Berg 1723. Va.
Berg n., se Indl. S. 43. Formen fra 1419 kan jeg ikke sige noget om.
62.2. Nærstein. Ddt. nærstein.
Kan være et i nyere Tid dannet Navn af mig ukjendt Oprindelse. Hvis
Navnet er gammelt, kan man maaske tænke paa et opr. * N a f a r s t e i n n,
sms. med Gen. af no f f„ Hjørne af et laftbygget Hus; om dette Ords Brug
i Stedsnavne se Indl. S. 69. Men det er dog uvist, om dette vilde have
givet den nuværende Udtale.
63. Aasjordet. Udt. asjóle (ogsaa -ld). — Aasiorde 1669
(Slaatteng). Aasjorde 1723 (Rydningsplads).
Efter GN. 60.
64. Øfstaas. Udt. ø f stås. — Ost Aaß 1578. Østaas 1592.
1595. 1604.Vi- Effstaas 1520. 1616. Øffstaas 1669. Øfstaas 1723.Vi-
* Øf s ti Áss, den øverste Aas-Gaard, jfr. GN. 60.
65. Gjestrum. Udt. jœ’sstrómm. — Gesterinn 1520. Gistrum
1578. Giestrim 1592. 1595. Giestrem 1604. Va. Giesterum 1616.
Giestrumb 1669. Giestrum 1723.Va.
Sms. med h e i m r. Andre Stedsnavne, der tør bringes i Forbindelse
med Navnets Iste Led, er Gjester i Sørum og Gjestvang i Nes Hdm. Da det
ikke er rimeligt at sætte disse Navne i Forbindelse med Fællesordet g e s t r,
Gjæst, eller med Mandsnavnet G e s t r, bliver det sandsynligt, at et
Elve-navn ligger til Grund, og da vel det i Tinn endnu bevarede Gøyst, af
g ø y s a, sætte i stærk Fart. Den opr. Form her bliver altsaa sandsynlig
Gøystareimr1. En af Bøvras Kildeelve findes i Nærheden. Se nærmere
om disse Navne Bd. II S. 247, III S. 62.
66. Rud. Udt. ru. — Ruð i Asæ s. DN. Ill 168, 1337. Rudht
1520. Rud i Aaßmarcken St. 164. Rud 1578. 1595.
R u ð n., Rydningen. Er Klokkergaard.
67. Aaserud. Udt. dseru. — Aaßerud 1669. Aaserud 1723.Vs.
* Ásuruð, af Kvindenavnet Asa. Se PnSt. S. 15.
68. Skauverud. Udt. slmuveru.— Skuffuerucl 1592.
Schouffue-rud 1595. Skoffuerud 1604. Vi. Skougerud 1616. 1669.
Schouge-rud 1723. Vi.
Staar maaske i Forbindelse med oldn. skaut’ n., Kvast, Dusk, især
om Rævens buskede Hale, formodentlig da gjennem et deraf dannet Tilnavn,
jfr. det bekjendte ska uf hal). Har alm. feilagtig været skr. Skougerud.—
Direkte af s k a u f n. synes Navnet Skauan, Rennebu GN. 27 og Børse-
1 Efter S. B. her maaske heller Geistareimr af et Elvenavn Geist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
