Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
KRISTIA.NS AMT
78. Midtbu. Udt. mi ttbú. — Mitboe Sæterbol under Narura
1723?
79. Sandbakke. Udt. satpibakke. — Sandbache 1669. 1723.Vs.
80. Stikbakke. Udt. stVhTcbaTcTee. — Stichebache 1669. 1723.Vs.
Mon af Stikka f., i Betydningen: Pind, som nedsættes i Jorden til et
Mærke ?
81. Glæserudbakken. Udt. glæserubalcken. Har før været
kaklet Mcerrabakken.
82. Glæserud. Udt. glæseru. — Glæserud 1669. 1723.V*.
Sammenstilles i en haandskreven Notits af O. li. med Glesnes i Sand,
GN. 33, som i MA. skrives Glesnæss(DN. XII 155, 1427), af Gleesnæse
(DN. XII 199, 1463). Iste Led kommer vel i begge Navne af en Stamme
glæs-, som haves i det oldn. Verbum gl æsa, smykke med noget glimrende,
og Adj. glæsiligr, glimrende, blændende (se Fritzner under disse Ord),
og som har havt Betydning af: skinne, glitre (ligesom gljá, se Bd. III
S. 6). Gaarden i Sund ligger ikke langt fra et Tjern, som kan have havt et
Navu, dannet af denne Stamme (ligesom glj á paa Island betyder en grund,
stillestaaende Vandsamling). Her tindes intet Tjern ved Gaarden, men den
ligger ved eu liden Bæk, som gaar til Bøvra; Anledningen til Navnet er dog
maaske at søge i nogen anden Eiendommelighed ved Stedet.
83. Børsvolden. Udt. bø’rrsvøUJn, Dat. -vøUa.
Børs- kan være bergs-, Gen. af b e r g n., b i r k i s-, Gen. af b i r k i n.
(Indl. S. 44 under bjork), byrgis-, Gen. af byrgi n. (Indl. S. 44
tinder borg), Birgis- (B y r g i s-), Gen. af Mandsnavnet Birgir (Byrgi r),
Borgars-, Gen. af Mandsnavnet Borgarr m. m., saa man intet kan sige
med nogensomhelst Sikkerhed, hvor som her ældre Former mangle. S. B.
antager, at Stedet kan have Navn efter nogle i Nærheden liggende mindre
Vand, Bergsjøerne, idet Vokalen i Iste Led kan være paavirket af de følgende
Stavelsers ø.
84. Sivesinbagen. Udt. sVvesinnhågån.
85—87. 89. Sivesin østre, mellem, vestre og nordre. Udt.
sivesinvj (ogsaa opg. sfvi-). — i Siuisyn (østre) DN. I 274, 1356.
Siuisini Kverner DN. II 330, 1372. a Siuisini (østre) DN. II 363,.
1381. i Siuasinne (østre) AB. 102. pa Sewsyne DN. II 754, 1505.
Sieuesind 1520. Siifuesin OE. 118. Seueßin St. 163. Soffuesind
1578. Seffuesind 1595. 1604.Vt,Va,Va- Seuißin 1616. Siffuesind
(4-Gaarde) 1669. Sivisin 1723. Va, Va,Va,Va-
Sifisin, sms. med vin. Om dette «meget gamle Navn» siges Indl.
S. 73 under s e f: «dette kommer dog kanske [ikke direkte af sef n., Siv,
men] nærmest af en afledet Intetkjønsform paa -i eller af et Indsønavn paa
-ir». Gaarden ligger ved en Indsø, paa Kartet kaldet Sivesinkjernet;
dennes-gamle Navn skulde altsaa, hvis Gaardnavnet skriver sig derfra, have været
Si fir. Et Intetkjønsord sifi vilde have havt Betydning: sivbevoxet Sted.
I en Notits fra ældre Tid har dog O. R. antydet, at Navnet muligens kan^
hænge sammen med sær m., Sø, og S. B. antager, at den opr. Form
sandsynlig er * Sivisin, en Sammensætning af v i n med et af sær, Sø, dannet
* s i v i, Strækning (Beite) rundt Søen (Sivesinkjernet). Med Hensyn til
Vokalen i i en saadan Dannelse kan sammenlignes Eiðsivaþing, det
gamle Ting paa Eidsvold, der utvivlsomt staar i Forbindelse med Heiðsær,
et gammelt Navn paa Mjøsen, samt S i e i m r, Sideform til S æ e i m r (Bd.
IV, 1 S. 23).
86, 16. 17. Hagebakken. Udt. liagåbcikken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
