Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
KRISTIA.NS AMT
Gaardenes Navne: 101. Blaavarp. Udt. btävarp. — Blaavarp
1723 (før under Evenruds Skyld).
Af varp n., i Betydning: Sted, hvor man kaster, udsætter
Fiskeredskaber (Indl. S. 84). Ligger ved den nordlige Ende af Einavandet. S. B.
antager, at den opr. Form har været Brii arvarp, sms. med Gen. af
b r ú f., med den hyppige Overgang af ú a til å og Forandring af r til 1 ved
Dissimilation (som Flindrum i Ullensaker af Frignareimr; se Indl.
S. 21). Den Bro, som har foranlediget Navnet, kan have ført over en liden
Bæk paa Stedet eller maaske heller været en «Jordbro» (Indl. S. 45 under
brú) ved Einavandet.
102. Sund. Udt. sum- ~ Sund 1520. St. 163. 1578. 1595.
Suund 1604.78. Sund 1616. 1669. 1723.
Sund n., Sund, Overfartssted over en Elv eller et smalt Vand.
Gaarden ligger paa et i Einavandet fremstikkende Nes, hvor Vandet
indknibes stærkt.
103. Tune. Udt. to"ne. — Twner a Ynestrandh paa
Totens-marken DN. II 705, 1490. Tune 1669. 1723.7*.
Túnir f., Flt. af tún n., se Indl. S. 82. Om Ynestrandh se
under «Gamle Bygdenavne» tilslut.
103. 1. Stuen. Kaldes td’nnstügüa.
104. Mokenes. Udt. møk-anes. Navnet er ved tinglæst
Deklaration af 1882 forandret til Nes. — Mykiness oppå Inestranden
DN. II 620, 1458. Mykyness a Inestrandhen DN. X 203, 1478.
Mygenes pa Enestrandhen DN. II 753, 1505. Mogeneß 1520. Mokenes DN.
X 808, 1552. Mockennes 1578. Møchenes 1592. 1595. Møekenes
1604.7a. Møchenes 1669. Møchenæs 1723.74.
Mykines, samme Navn som Møkkenes i Stokke. Samme Forled i
Mykjedal, Nes Rom. GN. 105,3, og i Møgedal paa fl. St. Synes at maatte
komme af m y k r, m y k i f., Møg. Grunden, hvorfor dette Ord skulde
sammensættes særlig med nes og dalr, bliver uklar. Udtalen Møkja-, som
foruden her ogsaa findes i Nes Rom , maa enten udgaa fra en gammel
Sideform Mykjar- eller ogsaa være overført fra Fællesord, der ere
sammensatte med denne Form af 1ste Led, som Møkjalass osv. Se nærmere om de
herhen hørende Ord Bd. II S. 348.
105. Blili. Udt. bli’U. — Blili 1669. 1723.7b.
Se GN. 77 ovfr.
106. Skinnerviken. Udt. sjinnervika. — Skinderuigen 1669.
Scliinnervigen 1723.1/s.
* Skinnaravik, af skinnari, Garver, Bundtmager.
106,1. Vik.
Dette Brugs Navn er ved tinglæst Deklaration af 1864 forandret fra
Nordre Skinnerviken til Vik (NG. Mscr.).
107. Bjørnerud. Udt. bjø’nneru. — Biørnerud 1616. 1669.
1723.74.
* Bjarnarruö eller Bjarnaruð, af et af Mandsnavnene Björn
eller Bjarni. Se PnSt. S. 43.
107,1. Ødegaarden. Særskilt skyldsat 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
