Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
111
1490. Fiellestadt 1520. 1595. OC. 5. Fielstad 1592. Fieldstad 1595.
Fiellstad 1604. Vi. Fieldstad 1669. 1723. Vi-
* F j a 1 a r s t a ð i r ? Har alm. været skrevet Fjeldstad. Østlandske
Gaarde med denne Skrivemaade, men med Udtale Fjelstad eller Fjælstad
(med lang Vokal og tykt li lste Stavelse), henføres PnSt. S. 71 til et
Elve-navn Fjol, Gen. F j al a r. Gaarden her ligger imidlertid ved Leina, og
der skal efter kjendte Folks Udsagn ikke tindes nogen anden Elv eller Bæk
paa Stedet. Den er heller ikke Bd. II S. 298, III S. 32 medtaget blandt dem,
hvis Navne der forklares dannede med nævnte Elvenavn. Navnet kommer
vel her af Fællesordet f .jol f., Fjæl, Bret, brugt om den Flade over
Sænkningen ned mod Leina, paa hvilken Gaarden ligger; jfr. Navne som Fjølaas, •
Fjølhaugen (Bd. XIV S. 123. 153). Vistnok findes s t a ð i r i Regelen kun
sms. med Egennavne; men der synes dog at fremkomme Exempler paa Sam
mensætning med Fællesord (se 0. Toten GN. 164).
207,8. li renna. Udt. bræ’nßia.
Se 0. Toten GN. 53, 6.
212. 213. 215. 216. Hol nordre, mellem, søndre og- lille.
Udt. hol (kaldes nolgalen, mællgalen, søgalen og vœhlhól). — Hol
DN. II 705, 1490. ’Hole 1520. Middelhoell St. 164. Hoell 1578.
1595. 1604.Vi,Vi,Vi- 1669 (4 Gaarde, hvoraf Lille Hoell dengang laa
under Nøkleby og Gaard er). Hoell 1723. Va, Vä og x/i [= GN. 213]
med Lille Hoels Engeslet.
Ho 11 mrundagtig Høide, se Indl. S. 56.
217. 218. Bjørke østre og’ vestre. Udt. bjørlce. —Bierckj 1520.
Biørcke St. 163. 1578. Bierche 1592. 1595.’ Bircke 1604. Vi,
Vi-Bierche 1669. ’l723.Vi,Vi-
Vel opr. Bjarkn f., afledet af Trænavnet bjork f., Birk. Navnet er
vel lier som i de fleste af de mange Tilfælde, hvori det forekommer,
Elve-navn, da der er en Bæk i Nærheden. Navnet kunde dog ogsaa være opr.
b i r k i n., Sted, bevoxet med Birk, da dette Navn paa fl. St. ved
uregelmæssig Udvikling er gaaet over til Bjørke (Indl. S. 44), medens det
regelret skulde have havt Udtalen Børke.
219. Garlausliagen. Udt. gdlausluigån. —Gaarløshangen 1669.
1723.V».
220. Garlaus. Udt. galaus (ogsaa hørt g a løs). —• a
Gard-lausum DN. I 472, 1417. Garløß 1520. Galloes 1578. Gorløß 1592.
Gaarløes 1595. Goerløs 1604. Vi- Gaardløß 1616. Gaarløs 1669.
1723. Vi-
Gar ð lau sa f. 2det Led, af Adj. lau ss, løs, udtrykker Mangel paa
det, som lste Led betegner (jfr. Indl. S. 40). Iste Led maa være garðr i
Betydning af Gjerde, og Navnet betegner altsaa Stedet som ikke indgjerdet.
Det findes ogsaa i Bærum, S. Fron og Kvæfjord. Se Bd. II S. 133. IV, 1
S. 126.
221. 222. Kvikstad nordre og- søndre. Udt. ~kv% lesta. —
Quigstacl, Qwigstat 1520. Qviestadt 1557. Quiestadt 1578.
Quig-stad 1592. 1604.Vi,Vi. 1616. Quegstad 1669. Qvigstad 1723.Vi,Vi
(Nordre Q., meel Part af Lundødegaarden).
Sandsynlig Kvigsstaöir, af det gamle Mandsnavn Kvig r, der findes
brugt en enkelt Gang paa Island og oftere i Norge i Valdres og i Hardanger.
Dette Gaardnavn findes ogsaa i S. Fron. Se Bd. IV, 1 S. 123. PnSt. S. 171.
221,2. Yestpaasveen. Udt. væ’sspåsvéa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
