Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
KRISTIA.NS AMT
221,8. Braastad. Udt. hråssta. — Jfr. Braastenbro JN. 288.
Braasten hoa J. N. (Udgaven har ogsaa Formerne Brosten og Brossen)
er vel det oprindelige, opstaaet af opr. * Brúarsteinn (med den hyppige
Overgang af ua til aa), og Braastad en Forandring af dette Navn, opstaaet
under Paavirkning af Navnet Braastad i Jevnaker eller i Vardal. Navnet
betegner da maaske en jordfast Sten ved en Bro. Stedet ligger ved en Bro
over Leina.
222, 3. Skriver-Ødegaarden. Udt. skri ver ør/alen.
223. Ringen. Udt. ringen. — i Bingini (Part Dallægardr)
DN. III 164, 1336. i Ringinæ (mellemste Gaard) DN. II 329, 1372.
Ringenn St. 164. Ringenn 1578. 1616. Ringen 1723.Vs (4
Rydnings-pladse, hvoraf 1 selvstændigt Brug, 1 under Nøkleby og Høien, 1 under
Hallingstad og Tronset, 1 under Fæstad; Resten af Ringen fordelt
paa andre Gaarde og optaget i deres Skyld).
R i n g i n, af r i n g r (h r i n g r), Ring, Kreds (Indl. S. 70), sms. med
vin; jfr. Bærum GN. 60 (Bd. II S. 138). — Parten Dallægarör har sit
Navn af et Personnavn, Kvindenavnet Dalla, der findes brugt paa Island,
eller et tilsvarende Mandsnavn D a 11 i, som kun kjendes fra Sverige i Formen
D a 11 e (Lundgren S. 44). Nærmere om de med et af disse Personnavne
sammensatte Stedsnavne se Bd. IV, 1 S. 222. PnSt. S. 57.
225. Degvol. Udt. de vól. — Deigualcl (øde, under Gaardløs)
1616.
* Digrváll?, sms. af váll m. (Indl. S. 84) med Adj. d i g r, tyk, i
Stedsnavne vel nærmest : stor (Fritzner), som Andes i. flere Stedsnavne som
Degrum i Enebak (Bd. II S. 213), i det især paa Vestlandet meget hyppige
Digernæs eller Digranes, i Devold i Grytten, Digre i Singsaas og i Strinden
og maaske ogsaa i Devegge i Nes Hall. Jfr. Bd. XIV S. 228. Navnet kan
dog ogsaa komme af et Elvenavn; Deia (opr. * D e i g a) Andes som saadant
i Østerdalen (Bd. III S. 347). Stedet her er dog ikke opført i Saml. af Elv.
225. 5. Degvol-Ødegaarden. Udt. devolsøgalen. — Degvold
(brugt under Møllerhagen) 1723.Vs.
226. Mjølnhagen. Udt. mjølnhågån. —■ Møllerhaugen 1669.
1723. Vs.
* M j u 1 n u li a g i, afmjulnaf., Mølle (se Indl. S. 68 under m y 1 n a),
og ha gi m. (Indl. S. 52).
227. Setne lille. Udt. seine. — Settne 1616 (Underbrug til
Skjolaas). Setne 1669. Setne Engeland og Setne store 1723.Vs,Vs-
* Setnar. Findes ogsaa som Gaardnavn i Melhus, i Børsen og i
Tilder, tildels skr. i Siætnom, i Nutidsform Sjetnan (om disse Former se
Bd. XIV S. 373). Ordet maa have Sammenhæng med si tja, at sidde, og
betyder maaske simpelthen: Sæde, Sted, hvor man sidder, bor, altsaa
lige-betydende med s e t r. Mulig kunde dog i Ordet tildels søges den Betydning,
som Aasen anfører fra Telemarken under Sete m.: liden Flade i en Klippe
eller paa en Bjergtop, i hvilken Betydning Hunkjønsordet Seta skal bruges i
Gudbrandsdalen; fra denne Betydning udgaar vist Gaardnavnet Setberg. Se
Bd. I S. 13.
228. Setne store med Sæter-Ødegaarden. — Sæter Engeland
1723. Vs.
229. Skjolaas. Udt. sjø lås. — Skiølløeß 1578. Skøllaas
1592. Schølaas 1595. Skøllaas 1604.Va. Skiøllaas 1616. Skiolaas
1669. Schiølaas 1723. Va.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
