Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. VESTRE TOTEN.
113
Skjóláss? Antagelig at forklare af skjóln., Skjul, Ly, ligesom
endel lignende Navne, f. Ex. Skjølerud, Rakkestad GN. 16 (Bd. I S. 95).
Maaske kunde man dog se et Elvenavn af Stammen Skæl- i 1ste Led, da
Gaarden ligger mellem 2 Bække; jfr. Skjøl, Ø.Toten GN. 157. Stedet findes
dog ikke anført i Saml. af Elv.
229, 12. Haksveen. Udt. hdMsvéa.
lste Led maaske Hakk n., Hakning, Huggen.
232. Forlandet. Udt. fö’rlanne.
Se GN. 124,11 ovfr. (S. 102).
233. Maridalen. Udt. maridalen.
Af Kvindenavnet Mari (Maria) eller Opkaldelse efter Bygdenavnet i Aker.
234. Vestren. Udt. væ’sstra, vcéssteren.
Hvis Navnet er gammelt, maa det være opr. V e s t r i n, Vestgaarden,
sms. afvestr og vin (saa Ldsbl. 383); men dette kan neppe antages paa
Grund af Stedets afsides Beliggenhed. Det maa vel være Adv. vestr, i
Vest, brugt som et Substantiv af Hunkjøn; i den sidst anførte Udtaleform i
Dativ.
235. Bergsjobrenna. Udt. bæ’rrsjøbrænßia.
Ligger ved Bergsjøen nede mod Grænsen til Hurdalen.
236. Daarstad. Udt. darsta. — Daarstad 1669. 1723.Vs.
Hvis Navnet er et gammelt med s t a ð i r sms. Navn, kan der maaske
stikke et Elvenavn i dets lste Led. Gaarden ligger mellem de to under GN.
229 omtalte Bække; men den er ikke anført i Saml. af Elv. Navne, som
maaske staa i Forbindelse med dette, er Dørdalen, Ringebu GN. 110,2, af
Elvenavuet Døra (se Bd. IV, 1 S. 149), og Dørdal, Orkedalen GN. 232—234,
af Elvenavnet Doro (se Bd. XIV S. 144), begge Elvenavne maaske opr. Dura,
der kan forklares af d y r r f. pl. (Gen. d u r a), Døraabning.
237. Holte. Udt. hå’lte. — Holthe 1595. Holter 1669. 1723.x/s.
* Hol tar f., FIt. af holt n. (Indl. S. 57); kunde dog nok ogsaa
være udgaaet fra Dat. Ent. H o 11 i.
238. Dyste. Udt. dysste. — Dysthæ sokn DN. VI 351, 1381
(her s Lod Kirke i MA.), i Diustum (sonste) DN. IV 490, 1396. Dyste
S. Reg. 110, 1447. Dyste St. 163. Diiste 1578. Dyste 1592.
1604.’/i. Dydsted 1669. Dyste 1723. Vi-
Dystar (eller Dy st i r?), Flt. Samme Navn er Dyster i Aas (a
Dy stum DN. IX 153, 1349), og af samme Stamme udentvivl Dystland i
Nes Rom., Dy s tar ud, forsvunden Gaard i Høland (liB. 221), Dysterud i
S. Odalen, Dystvold og det forsvundne Dystingbo i Vang Hdm., Dusterud i
Flesberg og i Tinn samt Dystingen, Fjeld i Bruvik Sogn i Nordhordland.
Navnene kunne forklares af dust n. (nu i Folkesproget Hunkjeusord), Støv.
Gaardene i Nes og Odalen ere kaldte efter en Elv Dysta, og dette Elvenavn
kau vel sigte til det Skumstøv, der staar af Elvens Fosser. Ogsaa ved flere
af de andre Navne kan et Elvenavn ligge til Grund; men der kan dog ogsaa
tænkes andre Griiude til at danne Gaardnavne af et Ord, som betyder Støv.
Se Bd. 11 S. 59. III S. 92. Gaarden her er under Tvivl opført i Saml. af Elv.
med den Bemærkning, at den ligger nær den Elv, som paa Kartet kaldes
Brandelven. Om et andet, ældre Navn paa denne se dog under GN. 240
nedenfor.
238, 7. (irumheden. Udt. gréfmmheita.
Vel i ironisk Mening.
ßygh. Gaardnavne IV, 2.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
