Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. GRAN
143
170. Melbustad. Udt. mællbüsta. — Melbostadt 1520. DN.
II 847, 1543. Meelbostadt 1578. Mielbestad 1595. Melbostad 1604.x/i.
1667. Melbustad 1723.Vi.
*Meðalbústaðr, Melleingaarden; af biistaör m. (Indl. S. 46).
170,3. Helmenhagen. Udt. htélmerihågån.
Se GN. 180.
171. Lunde. Udt. lynne. — Lunde 1520. Lunnder 1595.
1604.Vi. Lunder 1667. Lunder vestre 1723.Vi.
* Lun di, Dat. af lun dr m. (Indl. S. 66, jfr. S. 14 f.).
171. 3. Glorud. Udt. glo ru.
Kan være en Dissimilations-Forandring af Grorud, af Kvindenavnet G r ó,
Gróa (Indl. S. 21); jfr. Glorud i Nes Hdni. (Bd. III S. 58). Se PnSt. S. 97.
172. Bergsrud. Udt. bæ’rrsü. — Bergsrud 1604.l/4. Berßrud
1616. Bersrud 1667. 1723.Vi.
* Bergsruð, af Mandsnavnet Berg (B e r g r) eller et raed Berg
begyndende Mandsnavn. Se PnSt. S. 35. Ldsbl. 403.
173. Blakstad. Udt. bldlchsta. — Blachstad 1667. Blackstad
1723.Vi.
* Blakkastaðir eller Blakksstaðir. Et Mandsnavn B1 a k k i
eller i tilsvarende stærk Form B 1 a k k r maa forudsættes engang at have
været brugt, da der er ikke mindre end 15 forskjellige Gaardnavne i Landet,
som neppe kan komme af andet, undtagen forsaavidt nogle kunne komme af
Ordet brugt som Tilnavn (jfr. K. Rygh S. 6). Se Bd. I S. 290. PnSt. S. 45.
174. 175. Lofsvold ostre og vestre. Udt. låssvællj. —
Løffs-vold, Loffsvold 1595. Labßvolden 1616. Senere mest Underbrug til
forskjellige Gaarde
* L o p t s v o 11 r, sms. med Mandsnavnet L o p t r, der var almindeligt
paa Island, men kun sjelden findes i Norge, hvor det dog til en Tid maa
have været adskillig brugt, da det gaar igjen i ret mange Gaardnavne. Se
PnSt. S. 177 og S. Bugges Tillæg smst. S. 296. — JN. 284 nævner Lofftsiøen,
nu Skirstadtjernet (NG. Mscr.).
175,2. Linløkken. Udt. ItnlyJçJga.
Se Indl. S. 65. Er dog neppe her noget gammelt Navn.
176. Kjekstad. Udt. tøklcsta. — Kiexstad 1667. 1723.Vi.
Se under Brandbu GN. 119.
177. Skirstad. Udt. sjtrsta. — Schyrstadt 1520.
Skierre-stadt 1578. Skiirstad 1616. Schierstad 1667." Schierstad med Parter
i Grumstad og Findløs Engesletter (i Jevnaker) 1723.Va.
Iste Led er maaske et Elvenavn Skir eller S k i r a, der kunde komme
af Adj. s kir r, ublandet, ren, klar. Til Støtte for denne Formodning kan
anføres Skiraaen, Elvenavn i Sundalen, og Skiren, Navn paa 2 Søer i N.
Odalen (ogsaa alm. Sønavn i Sverige). Skirset i Nes Rom. kommer maaske
ogsaa af dette Elvenavn. Se Bd. II S. 361.
178. Knarud. Udt. Icnarü. — Knarrirudt 1578. Knarrud
1592. Knarud 1595. 1604. V». 1616. 1667. 1723.Va.
Se Lunner GN. 47, 3.
179. Helgum. Udt. hcéljömm. — Helligene 1520. Helgenn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
