Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. GRAN
155
Framstadhum RB. 34. Framstaedt 1520. Frammestat DN. XIII 831,
c. 1560. Frammestad St. 167 b. Fremmestad St. 169 b.
Framme-stadt 1578. Framstad 1595. 1604.Vi,Vi,Vi- Frambstad med Liecher
[i Lunner] og Øyeschoug 1667 (GN. 273) (til GN. 276 Jullj, til GN.
278 Løchen). Framstad 1723 (GN. 273 og 278.Vi,Vi. GN. 276.Va).
Formerne fra MA. maaske at forstaa som Framarsstaöir, af et
Mandsnavn F r a m a r r, hvortil der er Spor i Gaardnavnet Frammarsvik i
Førde og maaske i Fransvold i Trøgstad (i Fram s valium KB. 290 s.).
O. Nielsen (S. 26) forudsætter F r a m a r som brugt i Danmark efter
Stedsnavnet Frammerslev. Framstad findes ogsaa i Yang V., men her kjendes
ingen Form fra MA. Se Bd. I S. 9. PnSt. S. 74.
273.4. Bakken. Kaldes frammstabakken.
274. Langen. Udt. langen. — Langen 1667 (Rydningsplads).
1723. Vs.
Er en Sæter. Ligger ved et Vand Langen, som ogsaa ellers findes som
Sønavn; jfr. B. I S. 115.
275. Høvren. Udt. høvra. — Høffren 1667 (Rydningsplads).
Høfren 1723.Vs.
Er en Sæter. Navnet er et stærkt bøiet Hunkjønsord i bestemt Form.
Se nærmere om Navnet under 0. Toten GN. 216.
276. 2. Hagen. Kaldes frammstahagan.
277. llndeli. Udt. unnli. — i Vndilægi DN. IV 368, 1369.
Ondelegh 1520. Vndlve 1578. Wnnderliidt 1595. 1604.Vi. Vnderlie
1616. Vndelj med Schøyen og Julj 1667. Underlie 1723.Vi.
Undilægi. Sidste Led lægi n. er vel Afledning af Adj. lágr,
lav, ligebetydende med det hyppigere 1 æ g ð f., Fordybning, Sænkning.
Usms. haves Ordet som Stedsnavn i Glemminge GN. 7, i Læglii KB.
495, nu Kirkeleie, ligesom det endnu bruges som Appellativ: Lægje n., lavt
Sted (Aasen). Se Bd. I S. 305. — Første Led er vel Præpositionen u n d i r,
og Betydningen maa da vel være: en under en Høide liggende Sænkning.
Gaarden ligger i en saadan Sænkning nedenfor Hvalebykampen, men Navnet
angiver dog vel snarest dens Forhold til GN. 276.
279. 280. Horgen søndre og nordre. Udt. hø’rjen. —
Horghina sokn DN. IV 368, 1369. Horginæ s. DN. III 283, 1369.
298, 1373. 331, 1381. 360, 1388. VI 342, 1378. II 352, 1379.
Horgbini s. DN. I 307, 1369. RB. 308. Horghinæ s. DN. I 386,
1391. Horgine s. DN. I 395, 1398. Horgene s. DN. XI 136, 1431.
Horgenæ s. DN. V 652, 1479. Horgene s. DN. I 714, 1497. a
Horgini DN. II 352, 1379. a Horgene DN. V 624, 1468. Horriene
1520. Horgenn St. 166 b. Horrenne St. 170 b. Herrienn 1578.
Hargen 1592. Horrien 1595. Horggenn 1604. Vi, Vi- Horringen 1616.
Horgen 1667 (GN. 279 med Schøyen og GN. 280 med Liechren [i [-Lunner]).-] {+Lun-
ner]).+} Horgen 1723.Vi,Vi-
H o r g i n, sms. af h o r g r m. og vin; se om Betydningen Indl. S. 58.
Navnet lindes ellers i Tune, i Frogn, paa to Steder i Nes Rom., i Vaage, i
N. Eker og i Sem. Se Bd. II S. 78. Se under «Nedlagte Kirker» S. 178.
279,3. Solheim. Udt. solheim.
Viser sig allerede af Udtalen at være et af de nyere Navne paa -heim.
279.5. Sjøen. Udt. sjø’en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
