162 (Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

21. Kalvskind. Udt. kæ’lsjinn. — Kalschindt (Ødegaard) 1520. Kaiskind (øde) 1578. Kalffschind 1595.
Efter Sammenligning af Jordveien med et Kalveskind (Indl. S. 33).

22,1. Gjerviken. Udt. jæ’lvika. — Gerdrugenn (!) St. 166 b. Gieruig 1616. Giervigen 1667. 1723.¼.

[1]

22,2. Bentebøle. Udt. bæ’nntebøle. Af Mandsnavnet Bent (Benedikt).

23. Kroksrud. Udt. kró’kksrú. — Krogsrudh i Brandbu i Kjos S. DN. XI 260, 1518. Kroxrud 1667 (Rydningsplads). Krogsrud 1723.1/8.

[2]

24. Sinnerud. Udt. si’nnerú. — Sinderud 1667. 1723.¼.

[3]

25,1. Retrum. Udt. ræ’ttrómm. ■— Retterim 1616 (Ødegaard
under Nes). Retrumb 1667. Rettrum 1723.¼.
Sms. med heimr. Der gives endel Navne, som kunne være af samme
Oprindelse: Retteraasen i Hof Hdm., Retterdalen, Plads sydligst i
Ullensaker, Retterholt og Retterstøl, Gaarde i Vegusdal og Herefoss, liggende ved
samme Vasdrag, Rettedal i Fossan i Ryfylke, Rettan i Aasen i Indherred.
Paa det særlig islandske rétt f., Kvægfold til Sortering af Kvæg, kan her
ikke tænkes, da dette Ord aldrig vides brugt i Norge. Snarere kunde der
være Sammenhæng med Ordet Rett f., «plan, helst vandret, retløbende
Markstrækning» (se Ross), men dette kjendes kun fra Smaalenene. Ialfald i flere
af disse Tilfælde tør et Elvenavn ligge til Grund; en Elv i Opdal heder
endnu Retta (Betoning ubekjendt). Se Bd. III S. 266. Her gaar en liden
Elv ned til Randsfjorden, og Gaardnavnet er optaget i Saml. af Elv.

25,2. Bakken. Udt. ba’kken.

25,3. Østengen. Udt. ø’sstæenga.

25,7. Støen. Udt. stø’a. Af stoð f., Baadstø (Indl. S. 80).

26,1. Eid. Udt. ei. — Eiidt 1578. Eedt 1595. Edt 1604.½.
Eed 1667. Eyd 1723.½.
’
[4]

26,2. Sanden. Kaldes ei’saηη’n.

[1] Gerðarvik. Det ligger meget nær at antage, at 1ste Led er Navnet
paa den her udfaldende Elv, der kommer fra Gjersjøen, og at dette har været
Gerð eller Gerör (jfr. Lunner GN. 110). Til dette Elvenavn findes der
Spor paa adskillige Steder. Særlig kan mærkes en Elv i N. Land, der endnu
kaldes saa, udt. Jæla med Enstavelsestone og «tykt» l (se N. Land GN. 65);
smlgn. ogsaa Gjerdrum, GN. 12. 13 i Gjerdrum (opr. Gerðarin eller
Gjarδarin). To Elve i Solør, hvis Navn nu udtales Jæla med
Tostavelsestone, maa derimod efter Betoningen have hedet Gerða. Gjersjøen har vel
tidligere, ligesom Gjersjøen i Oppegaard Sogn (Bd. II S. 95) liedet Gerðissjór, og endnu tidligere Gerðir, dannet af Elvenavnet. Se Bd. II S.
297. Ldsbl. 394.
[2] Króksruð, af Mandsnavnet Krok (Krókr). Se PnSt. S. 170.
[3] Sindraruð?, af Mandsnavnet Sindre (Sindri), alm. i Norge i MA.
og efter Aasens Navnebog (S. 35) endnu brugt i Hallingdal og paa Hadeland.
Samme Gaardnavn i Kraakstad og i Stange; heller ikke ved disse Gaarde
findes Former fra MA. Se Bd. Il S. 48. III S. 148. PnSt. S. 217.
[4] Eið n., se Indl. S. 48. Gaarden ligger paa en liden Halvø i
Randsfjorden, der ved et smalt Eid hænger sammen med Stranden.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:38 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ngardnavne/4-2/0180.html

		Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt / 162 (1897-1936) Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|