Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
KRISTIA.NS AMT
i Formen er gaaet for sig saaledes, at først 1 er udtrængt, og derefter ms
blevet til ns. Se Bd. I S. 10. Thj. VSS. 1891 S. 191 ff. — Sidste Led er
v á 11 m. (Indl. S. 84).
37.3. Steinsrud. Udt. stei’nsru.
Af Mandsnavnet Stein (Stein n).
38. Dæli. Udt. dceli. — i Delinæ DN. VI 421, 1413? af
Daulin AB. 103. Delinn 1520. Delienn St. 160 b. Dellinn 1578.
Dellien 1592. Dellienn 1604.Vi. Dehlen 1669. Deelen med Næss
øde. Vi-
Dølin, se 0. Toten GN. 137.
39. Yinjar. Udt. vinjår. — a Vinie DN. III 724, 1496.
Winde 1520. Wenner 1557. OC. 103. Wenniør St. 159 b. Wennier
1578. 1595. 1604.Vi. Winnier 1616. Winger 1669. Wingier 1723.x/i.
* Vinjar, Flt. af vin f. (Indl. S. 85). Har ved Misforstaaelse alm.
været skr. Vinger; saaledes ogsaa samme Navn i Torpen, GN. 95.
40. Gjeile. Udt. jei le. — a Gelæ DN. XV 92, 1486. Gelløff
St. 161. Giille 1578. Gillo 1592. Gille 1595. 1604 (med GN. 42). Vs.
Gilloug 1669. Gielloug 1723.Vs.
* Geilar, Flt. af det endnu brugte geil f. og snarest at forklare af
Betydningen: Fævei, indhegnet paa begge Sider. I anden Nutidsform i 0.
Toten, GN. 93 (S. 64).
40. 1. Domset. Udt. dömmset.
* D u m b u s e t r. Efter Elven Domma (lukt o og Tostavelsestone), der
flyder ud i Dokka. Dette Elvenavn forekommer ogsaa flere andre Steder i
samme Form, i Dovre i Formen Domba. Opr. Dum ba, maaske af du mb r,
stum; Navnet maatte da sigte til roligt Løb, hvoraf der ikke hørtes Larm.
Se Bd. IV, 1 S. 2.
40.4. Gjærlisæteren. Kaldes jællia.
Efter Elven .Tæla (NG. Mscr.), se GN. 65.
41. Li. Udt. li. — Sekieager (kun en Del af det nuværende
GN. 41, gammelt Matr.-No. 5) 1723.Vs.
41.4. Brustuen. Udt. bru stugiia.
41.5. Gladbakke. Udt. glabaJclce.
Navnet forekommer af og til paa Østlandet og synes overalt at være af
senere Oprindelse. Det er derfor rimeligt her at søge Adj. glad i dets yngre
Betydning (fornøiet, muntert stemt), ikke i den ældre: blank, skinnende.
Kunde maaske tildels sigte til et Sted med livlig Udsigt. Se Bd. II S. 373.
41.6. Ljøsne. Udt. jø"ssne.
Se Biri GN. 147, 8.
42. Bondeli. Udt. bonnli. — Bundelid 1592. Bundeli 1604
(da Del af GN. 40). Bundelj 1669. 1723.Vs.
Jfr. Vardal GN. 57. Her er det ikke urimeligt at antage, at Iste Led
er Participiet b ú a n d i, boende, af b n a. Dette maatte i Sammensætning
kunne betegne, at Folk bor eller at man kan bo paa Stedet, at der er et godt
Bosted. Jfr. Bondi, Asker GN. 51. 52, der Bd. II S. 157 antages at være en
Sammensætning af vin med dette Particip. Jfr. ogsaa N. Aurdal GN. 5. 6
og Vang GN. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
