- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt /
222

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

KRISTIA.NS AMT

8. Rødang nordre. Kaldes roó. — Roen 1667. Roang eller
Runde 1723.Vi, desuden Ruude, udgaaet fra Roang. Vs.

Daglignavnet er Dat. Flt. i bestemt Fonn af rjóðr n. (Indl. S. 71).
Skriftformen er StK. S. 239 antaget at være en feilagtig Opfatning af dette,
som om Navnet var sms. med angr m. (Indl. S. 42).

8, 1. Hagen. Kaldes roóhaginn.

8,4. Uleberg. Udt. ulebdérg.

Iste Led vistnok at forstaa af n r ð a r, Gen. af u r ð f. (Indl. S. 83).
Jfr. Bd. IV, 1 S. 4.

8. 7. Slottet. Udt. siø te.

Se S. Land GN. 28,1.

9. Skinnerud søndre. — Se GN. 7.

i), 2. Braaten. Udt. brø* tinn.

9,4. Saalsaa. Udt. sållså.

Saaldsaad n. betyder efter Aasen et Stykke Jord (Ager), hvori man kan
udsaa omtrent en halv Tønde Korn. Formen er noget vaklende; sjeldnere
«Saaldsaa» (som i Justedalen), sædvanlig «Saldsaa», og tildels i andet Kjøn
«Salsaa» f. Kjønnet kan her ikke sees. Oldn. sålds sáð, — sålds Gen. af
såld n. (6 Skjepper som Kornmaal), og sáð n., Udsæd. Samme Navn i
Sammensætning N. Aurdal GN. 91,1. Jfr. Bd. IV, 1 S. 115.

10. Kvaal søndre. Se GN. 5.

10,0. Haugen. Kaldes Jcvalsliaugen.

10, 7. Bjørdalen. Se GN. 6, 5.

11. Boen nedre. Se GN. 6.

11, 1. Naverud. Udt. nuvru. — Narfverud, for under Boen
1723.

Kan komme af n o f f. i Betydning af fremstikkende Fjeldpynt (Indl.
S. 69); isaafald opr. Form Nafarruð. Jfr. Naverud, Nesodden GN. 16,5
(Bd. II S. 89). Hvis der er en Bæk ved Stedet, kunde Navnet maaske komme
af Elvenavnet N o f.

11,2. Hovreslien. Udt. køvrresKé.

Efter en Sø Høvrinn (Tostavelsestone). Se om Navnet under 0. Toten
GN. 216.

11,4. Hellingen. Udt. i hœ’llingen.

Jfr. under «Forsvundne Navne» i N. Aurdal.

I.1, 7. Blomstolen. Udt. blommstølen (ogsaa hort blö’mm-).

Maaske af Blom m. i Betydning Bregne, hvis Ordet er i Brug paa disse
Kanter.

II,9. Lien. Kaldes bø’nslié.

11,13. Vestreim. Udt. væsstreim. — i Vestreimi i Reinli
DN. IV 201, 1338.

Vestreim r, Vestgaarden.

11, 16. Blankenlberg. Udt. bldnhenbcerg.

11,23. ölnesstolen. Udt. ø’lnesstølen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-2/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free