Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
KRISTIA.NS AMT
HEDALEN SOGN.
Sognets Navn: Hedalen. Udt. he dalen.
Ældre Navneform: ecclesia de Hiidal PN. 24.
Navnet er her sikkert oprindeligt Bygdenavn. Til Bestemmelse af dets
ældste Form yder den eneste bevarede Form fra MA. ringe Veiledning, da
den findes i en lidet paalidelig Kilde. Navnet haves desuden i Vaage,
ligeledes som Bygdenavn, der udt. Hei’dalen; dette Navn tindes een Gang med
Diftong i Formen af Hæydale Olaf d. hell. Saga, 1849, S. 58, men
forresten med Enkeltvokal: a f H ø d al, afHædal og (oftest) i Hedal(e).
Man kunde her tænke paa høy n., Hø, som Iste Led, og Høydalr vilde
give god Mening (rig paa godt Slaatteland); men Lydovergangen fra ø y til
ei lader sig vanskelig forklare, og det samme vilde være Tilfælde med
Overgang fra ø y til e, om man vilde antage denne Oprindelse for Navnet her i
Aurdal. Se Bd. IV, 1 S. 83. Fremdeles lindes Hedalen som Gaardnavn i
0. Slidre (GN. 7); der er ingen Form fra MA. bevaret. Det ligger nær at
tænke paa et Elvenavn som Iste Led, og baade Hedalen her i S. Aurdal samt
Gaardnavnet i 0. Slidre har ogsaa O. R. opført i Saml. af Elv. Derimod har
han for Hedalen i Vaage ikke antaget saadan Forklaring, da Dalens Elv der
heder Sjoa (Enstavelsestone), som han antager dannet af sjóða (Bd. IV, 1
S. 84). Da imidlertid Sj- i N. Gudbrandsdalens Dialekt ikke blot svarer til
gammelt Sj-, men ogsaa til gammelt Hj- (t. Ex. Hjerkinn, Dovre GN. 1,
opr. Hj ar Skinn, udt. Sjæ’rkjinn), antager S. B., at Dalens Navn ogsaa
der kommer af Elvens. Dette Elvenavns gamle Form kan efter S. B. have
været Hj ó f., hvis Gen. i en senere Tid vilde hede Hj ó ar, men i ældre Tid
H é a r; heraf kan Formen H é d a 1 r forklares. Samme Vokalforhold har
man ved Verbet tjóa, hjælpe, nytte, der i Imperf. heder tj ó ð a i senere
Form, men i ældre t é 8 a. Da der opr. har været et v foran Genitivendelsen
- a r, kan dette have omlydt det forangaaende é til ø, og heraf kan Formen
H ø d a 1 r forklares. Paa samme Maade har man af tjóa Imperf. t ø ð a ved
Siden af t é ð a. Endelig kan i H é a r et j være indskudt mellem de to
Vokaler for at lette Udtalen (jfr. under 0. Toten, GN. 197), og derigjennem
den nuværende Udtale Heidalen (Hedalen i Vaage) være fremkommen. Muligens
turde Formen Høydalr forklares af, at Hei- er paavirket af det ovfr.
omtalte v. Man kunde ogsaa vente, at H é a r vilde blive sammendraget til
Hjár, ligesom lé m., Le, Ljaa, i Gen. heder ljå, og en saadan
Sammendragning findes maaske i den gamle Form af Gaardnavnet Hjødal i
Ullensaker (GN. 91. 92. Bd. II S. 318), der i RB. findes skr. H i a d a 1 (Akk.) og i
H i a d a 1 e, hvad der maa være at forstaa som *Hjárdalr. Naar man
derimod i Vaage finder Formen Sj odalen, maa denne skrive sig fra saa sen Tid,
at Hj- da udtaltes som Sj-. Som et godt Exempel paa Overensstemmelse i
Forandringer af Vokalen i Sammensætninger fremhæver S. B. det af Aasen
anførte Ljo f., Sadeldække, idet det dermed sms. Ljofot, Sadelpude, ogsaa
har Sideformerne Lifot, Lefot ogLjaafot; Vokalen i Lifot synes endog at tyde
paa, at Formen Hiidal PN. 24 ikke behøver at være nogen Feil.
Af dette Hj ó kan en Række andre Stedsnavne forklares. Jordal,
Jordalen og Jordøl forekomme oftere (N. Fron, Fyresdal, Bygland, Ullensvang,
Vossestranden, Haus, Hammer, Lindaas, Balestrand, Øksendalen, Strømsneset) og
Bygdenavnet Sjårdalen (Sj- opstaaet af opr. Hj-) i Vaage. Alle disse Navne
anser O. R. (Bd. IV, 1 S. 97) for samme Navn. 1ste Stavelse har nu aaben
Vokal foruden i Bygdenavnet i Vaage ogsaa i Gaardnavnene i Fyresdal og i
Bygland, men ellers lukt o. Hvor noget af disse Navne er bevaret i Form
fra MA., skrives dennes 1ste Led Hi or-, som O. R. antager for et Elvenavn,
hvis opr. Form han dog ikke har villet udtale sig om. Dette H i o r- synes
at maatte læses Hj or-, der kan være opstaaet af Hj år- ved Indflydelse af
Nom. Hj ó, og har givet lukt Vokal i Nutidsudtalen. Hjár- kan enten være
den ovfr. omtalte Gen. H j á r eller være fremkommet af H j ó a r ved den alm.
Overgang af -óa- til -ä-; det svarer til Udtalens aabne Vokal. Maaske er
ogsaa det ovfr. nævnte *Hjárdalr at forklare af denne Overgang. — Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
