Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. SØNDRE AURDAL
235:
der, som ovfr. anført, engang har været et v inde i Elvenavnet, kan dette (jfr.
det ndfr. omtalte Subst, hy i Svensk) ogsaa høre sammen med Elvenavnet Hya
(Hydøla) i V. Slidre, med et gammelt Fjordnavn Hýi (nu Hyefjord i
Nordfjord) og med Gaardnavnet Hydal i Førde og i Bamle.
Den Stamme, hvoraf Elvenavnet H j ó kommer, antager S. B. tillige
findes i Oldn. i Sammensætningerne hégomi m., Forfængelighed, Tant, Fjas
(egentlig noget, hvis sande Væsen ikke svarer til det ydre Skin) og
hégei-till m., egentlig: en geit ill (se herom Gran GN. 259), som ved sit
Udseende skiller sig fra den omgivende Stens Masse; i Svensk finder han et
beslægtet Ord i hy n., Ansigtsfarve. Elvenavnet maa da betegne, at man har
fundet noget eiendommeligt ved Elvens Udseende. Man kan saaledes t. Ex.
tænke paa leret Vand, paa den eiendommelige Farve, Jøkelvandet har, o. dsl.
Maaske betegner dog Navnet overalt Elven som «den blanke». — Den S. 157
foran under Jonanger nævnte Elvenavnstamme Hjon- kan være en
Udvidelse af Stammen i her omhandlede Elvenavn Hj ó.
Hedals Kirke nævnes i MA. kun PN. 24, hvor den kaldes «ecclesia de
Hiidal», men den har vel været alm. benævnt med et Gaardnavn. Det
bekjendte Sagn om dens Gjenfindelse efter den sorte Død er naturligvis
fuldstændig uhistorisk; det har ogsaa været fortalt om andre Kirker, Hemsedal i
Hallingdal og Tuft i Sandsvær. (O. R.).
Gaardenes Navne: 76. Aasli. Udt. asli. — Aaslie 1723.Vs.
76.4. Midtgaarden. Udt. mittgalen.
76, 6. Sørgaarden. Kaldes i sø"re gale.
76. 8. Braaten. Udt. brø’tinn.
77. Nordby. Udt. nölbý. — Nordbye, før under Berg (se GN.
83) 1723.Vs.
77,3. Haugen. Kaldes nölbýsliaugen.
77.5. Hagen. Kaldes nolbýshaginn.
78. Flaten. Udt. flaten. — Fladen St. S. 144. Fiatten 1667.
Flaten 17 23. Vi.
Stærkt bøiet Hankjønsord, se Indl. S. 50 under fl(jt.
78,3. Flatsliaugen. Udt. flåsshaugen.
78.8. Stubbehoselien. Udt. stubbehósólíé.
Koss anfører Stubbehosa f. fra flere Steder i Betydning: Strømpe, som
netop dækker Ankelen, og fra Østerdalen i Betydning: prippen Person. Stedet
har maaske sit Navn efter et Persontilnavn.
78.9. Yeabrenna. Udt. veabrænné.
Koss har Vidarhrenna i Betydning Brændeved.
79. Melgaard. Udt. mæ’llgal. — Melgaard 1592. Mellgaard
1604.Vi- 1667 laa det under Stugaarden (GN. 81).
* Meðalgarðr, Mellemgaarden.
79,2. Tomasvolden. Udt. tämmåsvøU’n.
80. Sukke. Udt. sukke. — Suche 1592. 1595. 1604.Vi. Sucku
1616. Sueke 1667. St. S. 144. Suche 1723.Vi.
* Sukka f. Ikke sjeldent Navn, især paa Østlandet; staar maaske i
Forbindelse med søkk va, at synke, og betegner en Sænkning, Fordybning;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
