Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. SØNDRE AURDAL
237:
85,2. Grov søndre, Udt. sáré grøv.
85, 3. Torsbraaten. Udt. torsbrøtinn, Dat. -ta.
Af Mandsnavnet Tor (Þ ó r ð r).
85,4. Kongsbakken. Kaldes bakkomm.
86. Iljanstad. Udt. illjannsta. — Illingstad 1592. Ellennstad
1595. Illingstad 1604.74. Lienstad St. S. 144. Illiangstad 1667.
Ilianstad 1723.7a.
Eldj arn kjendes som Mandsnavn fra Island, dog ikke saa tidlig som
i Landnamstiden, og som Mandstilnavn fra Norge (DN. III 165, 1336). At’
dette Mandsnavn har man villet forklare dette Gaardnavn (Eldj árnsstaðir
Munch, Hist.-geogr. Beskr. over Kgr. Norge i MA., S. 109), og det bekjendte
Sagn om Skytten, som kastede sit Ildstaal over den paa Gaarden staaende,
af ham gjenopdagede Hedalens Kirke, har man tænkt sig opkommet ved en
Misforstaaelse af denne Gaardnavnets opr. Form. Men Sagnet har vist en anden
Oprindelse, og Gaardnavnets nuværende Udtale synes uforenelig med en opr.
Form Eldjarnsstaðir. Et Elvenavn (i Hægeland Sogn i Øvrebø), der
vistnok kommer af Fællesordet eldj arn, Ildstaal, udtales nemlig
Eljanns-aana. Nogen anden Forklaring af Navnet er dog ikke hidtil funden. At
tænke paa Helgennavnet 11 i a n (o: Æ g i d i u s), der brugtes som
Mandsnavn i Slutningen af MA., anser O. R. utilstedeligt, da dette ikke var kjendt
paa den Tid, da man dannede Gaardnavne ved Sammensætning med s t a ð i r.
Se PnSt. S. 64.
86, 2. Haugen. Udt. haugen, Dat. hauge:
87. Jørenby. Udt. jø’renby (ogsaa hørt jørøn-). — Jøranbye
1616. Jørenbye 1667. Jøranbye’1723.74.
®Jórunnarbýr, af Kvindenavnet Jorunn, jfr. N. Land GN. 63.
Se PnSt. S. 150.
87, 3. Brenna. Udt. brcénné, Dat. brcenn.
87. 7. Dythul og Skaret. Udt. dytthøl. skåle.
Ere Sætre. Iste Led i Dythul er vel Verbet dytta, opdæmme (Vand).
88. Øvreby. Udt. øvreby. — Øffrebye 1616. 0. med Ombrud
1667. Øfrebye med Oppen 1723.74.
* 0 fr ib yr, den øvre Gaard, jfr. GN. 89.
88,1. Skinningsrud. Udt. sjinningsru.
Kan tænkes at komme af et Sønavn Skinningen, jfr. Skjennungen i
V. Aker og Skjenangen, N. Aurdal GN. 93, 2.
89. Nerby. Udt. nerby (ogsaa opg. nc£r-). — Nerebøe St. S.
144. Nerbye 1616. 1667. Nærdbye 1723.74.
* Neðribýr, den nedre Gaard, jfr. GN. 88. Disse to Gaarde har
altsaa opr. udgjort en samlet Gaard, hvis Navn nu ikke mere kjendes.
89.4. Yasfaret. Udt. vassfare.
Er en Skovstrækning. Vatsfar efter Aasen = Vatsdrag: Vandstrøg,
Flodløb, en Elv med dertil hørende Vand eller Søer fra øverst til nederst.
Betegner vel her den øvre Del af Odalselven med de Vand, denne
gjennemstrømmer.
89.5. Aurkjernsæteren. Udt. aii rk,ædnsætré.
Iste Led i Kjernets Navn kan være a u r r m., Grus, eller vel hellere
a u r r i ð i, Ørret; jfr. Bd. III S. 380.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
