Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. SØNDRE AURDAL
239:
96. Kjensrud. Udt. Tçé’dnsru. — 1667 Underbrug til GN. 90.
Kindsiorde, før under Li 1723.Vs.
Af tj a rn n., Sideform til tj <jrn f. (Indl. S. 81).
96, 2. Holmen. Udt. hø’lmen, Dat. -mé.
96.4. Pikhaug. Udt. ptkkhaug.
Se N. Land GN. 3, 3.
96,9. Rustelien. Udt. russtélié.
Jfr. GN. 92.
97. 98. Fekjer nordre og søndre. Udt. féKlçar. — Nordre
Fæchier, før under Tollevsrud, Fæchier søndre 1723.Vs,Vs.
* Fitjar, Flt. af fit f. (Indl. S. 49). I GN. 17,5 har man Ordet i
bestemt Form i Flt.
97.5. Perlesteinbakken. Udt. pællesteinbakkinn.
Aasen siger, at Perlestein betyder et Slags Sten, som ligner Perler, men
betegner ikke Arten nærmere.
97, 6. Tæjerud. Udt. tæjeru (ogsaa opg. te\jeru).
Man kunde maaske tænke paa Plantenavnet Taagebær, Teiebær, af
hvilket Aasen anfører Formen Tæger fra Mandal. Sammenhæng med dette
Ord er dog yderst tvivlsom.
97, 7. Harliaug. Udt. liü’lliaug.
Af Adj. harðr, haard. Et lignende Ord, Hardbakke, bruges efter
Aasen paa Østlandet i Betydning: tør og stenig Bakke.
97,9. Kulterud. Udt. lulltru.
Om Betydningen af Kult m. se Aasen og Ross; her maaske: Knold,
Bjergknold ; jfr. N. Aurdal GN. 108
98, 5. Stettebraaten. — Dette skal være den rette Form efter
Lensmandens Opgave. ■
98,9. Nerstad. Udt. nfrrsta.
98, 10. Skrædderhuset. Udt. sJcrceddarMtse.
98, 11. Nysæteren. Udt nysætré.
98, 12. Bruskerud. Udt. irussJceru.
Brusk m., Klynge af Straa eller smaa Væxter, Kvast, Bundt; ogsaa
Dusk eller Haartop (fra Gudbrandsdalen). Her maaske Persontilnavn.
98, 13. Brenna. Udt. bræ’nné.
98, 15. Brennlieiinen. Udt. brcénnheimen.
Om sidste Led se GN. 95, 6.
99—101. Landsenden nordre, mellem og søndre. Udt.
la’nnsen. — Landsende 1667. Landsenden nordre, Midt-L. og L.
søndre 1723. Vs,1/»,1/».
Bd. I S. 68, II S. 139, III S. 295 omtaler O. R. et Landsem i S. Aurdal,
der ligesom samme Navn i Leksviken, i Beitstaden og i Snaasen kan tænkes
enten opr. at have lydt Landsefni, af efni n., Emne, altsaa Emne til
Land (ligesom t. Ex. A kr s efni, nu Oksum, i Eidanger og Landsemn i
Rindalen), eller at være opr. Landsendi, Landets, den beboede Stræknings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
