Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
KRISTIA.NS AMT
116. Espeset. Udt. céspescét. — Espesett 1595. 1667. Espeset
1723.V-t-
* Espisetr, sms. af e s p i n., Aspelund, og s e t r (Indl. S. 74).
117. Kringle. Udt. kringle. — Kringelin 1667. Kringlien
med Røestøe 1723.7*.
® Kringla f„ se Indl. S. 62.
117,4. Blesen. Udt. ble’sen, Dat. -sé.
Hankjønsord i bestemt Form. Af andre norske Stedsnavne komme her
særlig i Ketiagtning Blesa (med Tostavelsestone; i Blesa RB. 447) i Fet,
Blesan i Brønnø, Blestød i Vaagsø Sogn i Selje, Blusuvolden i Strinden og
Blesebækken, Bæk søndenfor Kongsvold paa Dovrefjeld. Der gives neppe
nogen anden Ordstamme, man kan tænke paa, end den, man har i Blesa f.,
Blis i en Hests Pande (islandsk blesi m., dansk Blis n.; i Oldn. deraf
dannet Adj b 1 e s ó 11 r), der dog liar aabent e. Man kan tænke sig, at
Stedsnavne, dannede af denne Stamme, sigte til en lys Flek i Nærheden,
f. Ex. i et Fjeld, eller i nogle af de sammensatte Navne, at de have sin
Oprindelse af et Tilnavn. Se Bd. II S 235.
117.8. Kringlemoen. Udt. kri nglemo n.
117. 10. Røstø. Udt. røsst’ø. — Underbrug 1723.
Af gammelt r u ð s t q ð, se Indl. S. 72 under ruSstaðr.
118. Li. Udt. li. - Lien 1667. Lie 1723.74.
118, 1. (iarastolen. Udt. garastølen.
Ligger ved Søen Garinn (Tostavelsestone), se N. Land GN. 65.
118,3. Melum. Udt. mél’omm, mælei.
* Meöaleimr, Mellemgaarden. — Man er her ved Grændsen mellem
de to Udtalemaader af Navnene paa -eim r (NG. Mscr.).
118, 4. Skørren. Udt. skø’ré, Dat. skøren.
Se S. Aurdal GN. 48,8.
118.9. Bøvarstiien. Udt. bø"varstogö.
1ste Led er maaske Mandsnavnet Bodvar (B o ð v a r r), der var
sædvanligt endnu i 16de Aaih. og af Aasen (Navnebog S. 11) anføres som
fremdeles brugt i Nordfjord.
119. Li søndre. — Søndre Lie 1723 (før under Li).Vs.
119, 2. Løkken. Udt. lykfoa, Dat. -kjunn.
120. Byffellien. Udt. bý’ffellíé (ogsaa opg. bø ff-, b{jKfølie). —
Byefoglien 1592. Byefogetlien 1595. Byefogllien 1604.74. Bifolie
1616 Byffuelien med Bache 1667. Byfuglien med Torshougen
1723.7a.
Om Opiindelsen til dette Navn kan neppe noget sikkert siges. Det har
vist intet med Ordet Fugl at gjøre, som det efter en Del af de ovenanførte
Former kunde se ud til. Mulig er Formen fra 1595 rigtig. Gaarden eiedes
1615 af Peder Knuds.søn, vel den Mand af dette Navn, der var Foged i
Hadeland og Valdres c 1600; han nævnes som saadan allerede 1585.
Vistnok vides det ikke om ham, at han har været Byfoged, men han kan maaske
have kjøbt Stedet af en saadan.
120,6. Bergstølen. Udt. bæ’rsstølen.
120,9. Rund borg. Udt. runnbørg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
