Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
KRISTIA.NS AMT
* Flugeimr? Formodentlig en Sammensætning af flug n., nu Flog,
bråt Fjeldside, med heimr.
124.2. Tanterliaug. Udt. tanterhaug.
Er en Sæter. Jeg kan ikke sige noget om dette Navn. Det tør neppe
sættes i Forbindelse med Folkesprogets Tandr, Tandre m., Gnist, Ildfunke,
og tandre, tænde, gnistre, sprage, som efter Ross tildels udtales tant-.
124.3. Ødegaarden. Udt. åi galen.
124.4. Pladsepladsen. Udt. pia sseplassen.
125. Solbjør. Udt. solbjør. — Solbiør med Nedre Houg 1667.
Solberg 1723.Vi.
Se GN. 115 ovfr. Synes ogsaa her at maatte betyde: solbeskinnet Bjerg.
125,2. Lepsjøsæteren. Udt. Icéppsjøsætré.
Søens Navn har vel været L e p p r i Betydningen Lap, Klædeslap.
126. Lunde. Udt. lunne. —’Lunde 1667. 1723.1/i.
* Lundi, Dat. áf lundr m. (Indl. S. 66).
126.5. Stuelien. Udt. stugulié.
126,7. Lofthus. Udt. lø’ffthüs.
Om Iste Led se Indl. S. 66 under 1 o p t.
126,11. Stutlien. Udt. stutlié.
127. Finstuen. Udt. finnstógö. — Findstuen 1723.Vs.
Vel af Mandsnavnet Finn.
127. 3. Kasene. Udt. Icasitn, Dat. -sö.
Se Indl. S. 63 under kos.
128. Maslangrud. Udt. masslangru. — Matlangrud 1667.
Madtlangrud 1723. Vs.
Skulde efter de ældre Former antages at være * Mat lang ru 8. Adj.
matlangr bruges om et Tidspunkt saa langt, som man behøver til at
spise sin Mad, holde sit Maaltid; den samme Betydning haves endnu i
Folkesproget. Skulde det med ændret Betydning kunne være brugt som Tilnavn
til en Person, der pleiede at give sig god Tid til at holde sine Maaltider ?
Det er dog rimeligere, at den oprindelige Form har været Matlandruð.
Oldn. matland betyder: Land eller Sted i dets Forhold til (som er godt
eller slet forsynet med, frembringer meget eller lidet af) Fødemidler. Det
kunde lier uden nærmere Angivelse have været brugt i rosende Betydning.
Jfr. det gamle Grændenavn i Urskog Matlausagre n d (Bd. II S. 181).
Matland alene forekommer som Gaardnavn i Avaldsnes og i Fuse. Med
Hensyn til Overgang af n d til ng kan sammenlignes Gangvik, Hitterdal GN.
17, som i KB. er skr. G a n d u i k. Dalen er heromkring bredere og fladere
og bedre opdyrket end ovenfor og nedenfor. — S. B. gjør opmærksom paa
den Mulighed, at Stedets Navn opr. kan have været Langaruð, den lange
Rydning, og at dette kan være sms. med m a t r, Mad, paa Grund af rigt
Udbytte af Jorden.
129. Markestad. Udt. marlcesta. — Marchestad 1667. 1723
(brugt som Sæter under Espjøk i Land, hvorunder Bruget endnu
ligger). Vs.
Se V. Toten GN. 2.
130. Præstøen. Udt. prtésståié, Dat. -ain. — Prestøenne vdj
Ettnen St. S. 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
