Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
KRISTIA.NS AMT
31,20. Ladeengen. Udt. lavcengé.
32. Ton østre. Udt. ton. — Thunenn 1604.Vs. Toen 1667.
1723.Vs.
Se Nordre Aurdal GN. 4 og 103.
32,2. Storstølen. Udt. storstølen.
32, 8. Skaret og Braateaakeren. Udt. skdle, Dat. ska le.
brø’tåkeren.
32,11. Flæene. Udt. flceatn, Dat. flœ’ó.
Flt. i bestemt Form af Flaa f., Flt. Flær, Afsats i en Bjergside, en liden
Flade mellem bratte Klipper (Aasen), oldn. flå f.
32, 12. Holo. Udt. hold, Dat. holunn.
Af hola f., Hulning, Fordybning; om Formen se Indl. S. 56.
32, 15. Smiegaarden. Udt. smi ógalatn.
Af Smidja f., Smedje.
33. Hieim. Udt. W ei. — Hiem 1592. Hiidenn 1595. Hienn
1604. Vs. Hiiden 1616. Heigdem 1667. Hiidem 1723.Vs.
Formodentlig Hi ðeim r, sms. af li i Ö n., Dyrehi, og heim r. Navnet
lindes tillige i Lom, og der forekommer ogsaa en Sammensætning af det
samme Ord med vin, Hiðin, i Rødenes. Se Bd. IV, 1 S. 50. Har alm.
været skr. Higdem.
33,9. Marken. Udt. marké.
33,20. Aagotstolen. Udt. a ggåtstølen.
33, 22. Braaten. Udt. brø" tinn.
33, 25. Brenna. Udt. brænna, Dat. -nunn.
33, 27. Koduvill. Udt. kaclüvilU
«Hvad du vil». Navnegiveren synes at have været i Forlegenhed med
ilt finde et for Stedet betegnende Navn. Betoningen af Iste Stavelse er
maaske urigtig opg.; man skulde vente Enstavelsestone.
33, 28. Brusveen. Udt. brü’svéé, Dat. -en.
33,29. Stakeslettene. Udt. stakaslettutn.
Iste Led maa være Stake m. (oldn. s tjåk i), Stage, Pæl; i hvilken
Mening dette Ord her er brugt, kan være uvist. 2det Led slétta f. (Indl. S.
76). Stakesletten findes ogsaa som Navn i Øier GN. 12, 7; se Bd. IV, 1 S. 103.
34, 35. Solbrekken øvre og nedre. Udt. stilbrekka, Dat.
-kunn. — Solbrecke 1592. Solbrech 1595. Solbreck og Lille
Sol-breck 1604.Vs,Vi- Solbrechen, Splbrecken 1667. Soelbrechen, S.
nedre 1723.Vs,V*.
*Sólbrekka f., den solbeskinnede Bakke.
35,2. Vestalien. Udt. væsstalié.
35, 3. Lundmoen. Udt. lunnm.ón, Dat. -móé.
O. R. betvivler, at den opgivne Udtale med «mouilleret» nn er rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
