Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
KRISTIA.NS AMT
SKRAUTVAAL SOGN.
Sognets Navn er oprindelig Gaardnavn, se GN. 9. Ældre
Navneformer ere:
til Skrauthauls (!) DN. II 94, 1311. a litsla Skrautuale DN. II
182, 1336. Skrautuals k. DN. X 47, 1346. Skrauthualsherað DN.
I 247, 1348. Skrauttuals s. DN. VII 342, 1403. Skrautwalssokn
DN. II 522, 1428. Skrautuals s. DN. VII 380, 1430. Skrautualt s.
DN. III 507, 1430. Skrawtwals s. DN. II 555, 1439. Skrautwal
(Akk., om Kirken) DN. I 616, 1457. eecl. de Sciautual(l) PN. 24.
Skrautals sokn RB. 235.
Skrutuals s. DN. I 346, 1380. Skrwtwalds s. DN. VII 705, 1528.
Schrottwold St. S. 139.
Ora Navnets Forklaring se under GN. 9. — Egen Fræst ved Kirken
nævnes DN. I 247. Han kaldes DN. X 46 Præst á Ábólum; altsaa liar
Aabol (GN. 16, 4) været Præstegaard.
Gaardenes Navne: 1. Meisedalen. Udt. meisdalen. —
Miße-dal 1595. Meßedal 1616. Meißedall St. S. 139. Mesedall
1604.Vi-Meisedal 1667. Meisedahlen 1723.1/».
M eisard air? Gaarden ligger ifølge Saml. af Elv. ved en liden
Bæk, hvis Navn vel indeholdes i 1ste Led. Dette har vel været et
Fuglenavn, nemlig det i Folkesproget forekommende Meis f., Meise, som i Oldn.
kun er bevaret i den afledede Form mei si ngr m., men maa være et
gammelt Ord i Sproget. Et Elvenavn som dette vil være at sidestille med
I g ð a f. (Thj. YSS. 1891 S. 173) og Tita f. (Bd. III S. 112), begge opr.
med Betydning af Smaafugl.
2. Ljøseng. Udt., hort baade Ijøsæng og jøsæng (det første
yel Stedets Udtale). — Lyseng 1667. Lvs Eng 1723.Vi.
Formodentlig af Adj. ljóss, lys. Kunde dog ogsaa være Ljótseng,
af Mandsnavnet L j ó t r.
2, 3. Etteiisen. Udt. ætten s enn.
Er en Sæter. Navnet vil sige Etnsjøen. — «I Valdres har man en hel
Række Indsonavne, der nu alm. skrives -send og formodentlig opfattes som
sammensatte med «Ende» (e n d i r). Paa Nordsiden af Dalen findes Ettensend,
Mellsend (ved Fjeldet Mellene, udt. Mællatn), Fullsend og Rennsend, paa
Sydsiden Grønsend og Rennsend (SV. for Helevandet). Disse Navne udtales
-senn eller -sinn. De kunne ikke være sammensatte med e n d i r, allerede
af den Grund, at -s- da maatte høre til 1ste Led og være Genitivendelse i
Hankjøn eller Intetkjøn, hvilket ialfald ved flere af disse Navne er umuligt
efter deres i Dagen liggende Oprindelse. Ettensen maa saaledes være sms.
med Elvenavnet Etna, hvilken Elv rinder ud af denne Sø, og Melisen med
Fjeldnavnet Mellene, der har Flertalsform. Der bliver neppe nogen anden
rimelig Forklaring tilbage end den af sær» [Sø, og Navnet brugt i bestemt
Form]. «Der findes ogsaa hist og her ellers i Landet Indsønavne af samme
Form og vistnok af samme Oprindelse. — — Et sikkert Exempel have vi i
Gaardnavnet Holsen i Førde (Hankjønsord, da det i Dativ lyder Holsa);
Gaarden ligger ved et Vand og skrives i BK. 22 a Holl sæ.–Der er
mange Exempler paa, at -sær, - sjór som sidste Led i et sammensat Navn,
hvor det har holdt sig i ubestemt Form, er gaaet over til en stærkt afkortet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
