Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
KRISTIA.NS AMT
62.2. Furuset. Udt. fo roset.
63. Aakervold. Udt. äJcervøll.— i Akre i Swenæs s. RB. 235?
Aggervold 1595. 1616. Agervold 1667. Aggervold 1723.Vi.
Opr. Akr m., Ager, hvis det er Gaarden her, der menes i RB.
64. Midt-Strand østre. Udt. misstrønd. — til Midstrandar,
a Midstrondu DN. R 108, 1316. til Midstrandar, a Midstrond, i
Mid-strondd DN. RI 57. 158, 1331. Mitstrond DN. IV 193, 1335 (Afskrift
af 1439). Midstrand 1604.Vi. Midt-Strand 1723.Vi.
Mið-Strond, se GN. 61. Midt-Strand vestre er GN. 75.
64.3. Gutuaakeren. Udt. go toåJceren.
Iste Led er Ligedannelsesform (Indl. S. 22) af opr. gata f., Vei.
65. Sør-Strand. Udt. sfnnstrønd. — i Sundstrondura RB.
235. Sørstrand 1604.7i. Sørstrand 1667. Søerstrand med
Schaal-hammer Engeland 1723.1/i.
* Sunn-Strond. Se GN. 61. — Foruden Nord-Strand, Midt-Strand
og SørStrand har 1604 endnu en Fuldgaard Strand, maaske = Lille-Strand
-f Aakervold (NG. Mscr.).
65. 2. Skollhammer. Udt. slcøWiamar. — Se overfor og under
«Forsvundne Navne» tilslut.
Man kan hermed sammenligne Skolla i Elverum (Bd. III S. 319),
Skoll-knappen i S. Fron og Nyskollen i Øier; desuden forekommer Skolla paa et
Par Steder i Flekkeljordsegnen som Navn paa smaa Søer. Om Betydningen
har O. R. ikke udtalt noget (Bd. IV, 1 S. 170). Ved Navne som Skoilhammer
og Skollknappen kan man dog vist tænke paa Verbet skolla, rage høit op
(se Aasen); dette passer ialfald her udmærket til Beliggenheden.
66. Nes. Udt. næs. — a Næssi DN. II 94, 1311. a Nesi
DN. II 108, 1316. Ness 1578. 1592. Neess 1604.72. 1667. Næss
1723.72.
Nes n., ved et i Straudefjorden langt udstikkende Nes.
67. 68. 71. Fodnes nordre, mellem og sondre. Udt
fø"dd-nes. - i Fornesiom DN. IV 192. (sønste Gaard) 193 (Parter
Þaufna-gardr, Brettiuogardr) 1335 (Afskrift af 1439). a Fornæysium DN. XIII
11, 1339. i Fornesium (Part Finsgardr) DN. II 281, 1358. Folnes
1520. Ffonness, Fonnes DN. X 763, 1537. Fodnes 1578. Fodnnes
1592. 1595. 1604.7i,7i,72. Furnes, Fournes 1616. Fodnes St. S. 138.
Foednes 1667. Faadnes, Foednes og Foednes søn dre 1723.7i,7i,72.
Fornesjar f. Flt., af fornes n., fremstikkende, fremragende Nes
(se Fritzner). Ordet kan neppe være brugt om Nes i alm. Forstand, som
ved GN. 66. Vistnok ligger Sognets Kirke paa et Nes nedenfor Gaardene,
men Navnet synes ikke at kunne sigte til dette, da Gaardene ligge høit oppe
og have Strand-Gaardene mellem sig og Vandet. Det maa vel betegne de
høie og tildels meget bråt affaldende Partier af Aasen, ovenfor hvilke
Gaardene ligge. —Af Partnavnene er det andet sms. med Kvindenavnet Bre t ti f a
(nu Brytteva, brugt i S. Bergenlius Amt, se Aasens Navnebog S. 72), et fra
Angelsachsisk indkommet Helgennavn, det tredie med Mandsnavnet Finnr.
Det første, Paufnagardr, kan jeg ikke forklare. Maaske har Skriveren
i 1439 skrevet Feil for Þausnagardr; han kan have læst f for s, da disse
Bogstaver kan forvexles i ældre Haandskrifter, lste Led kan da være. Gen.
Flt. af ]} a u s n f., Støi, Tummel, og Navnet kan maaske sigte til Klammeri
eller Slagsmaal paa Stedet, eller det kan være et deraf afledet Mandstilnavn
]) a u s n i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
