Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. NORDRE AURDAL
265
67,2. Ødegaarden. Udt. åi’galen.
67, 4. Hylla. Udt. hiftta, Dat. -ludn.
Er det samme Ord som Skriftsprogets «Hylde». Ordet er utvivlsomt
afledet af hjal lr m. og slutter sig som Stedsnavn vel til den Indl. S. 55
nævnte Betydning af dette: flad Afsats i en Li eller i en Fjeldside (Terrasse).
Paafaldende er Vokalen y; man skulde vente i. I Sammensætningen af samme
Ord med vin, Hy 11 in, kan y være opstaaet under Indflydelse af det flg. v.
Se Bd. I S. 54. II S. 399.
67, 5. Bergene. Udt. i btérgo.
68, 3. Breiset og Hermanstølen. Udt. brei"set.
hæ’rrmann-stølen.
1)*Breiðasetr, af breiðr, bred, og s e t r (Indl. S. 74). 2) Efter
Betoningen er lste Led det fra Tydsk laante Navn Hermann. Om anden
Oprindelse af Herman- se O. Toten GN. 109.
69. Bergene.
Se GN. 67,5.
70. Breiset.
Se GN. 68, 3.
72. Rye. Udt. rye. — Ryum 1520. Røøie 1578. Rye 1592.
1604.Vi. 1667. 1723.Vi.
Kan neppe være Flt. af Ry (Rya) f. eller Ent. af Rye ru., Goldmark,
stenig og nøgen Strækning paa en Bjergryg eller Fjeldside. Ordet anføres af
Aasen og Ross kuu fra Østerdalen og Stjørdalen, og Betydningen passer ikke
til Stedets Beliggenhed ved Strandefjorden. Navnet er vistuok beslægtet med
ru 8 n. og r j ó 8 r n. (Indl. S. 7l). Den af Munch (Hist.-geogr. Beskr. over
Kgr. Norge i MA., S. 109J anførte Form Ry gin savner Støtte i ældre Former.
72, 7. Kollene. Udt. køllatn, Dat. -lo.
72,8. Marken. Udt. ma’rké, Dat .marken.
72, 11. Hallebakke. Udt. kattebakke.
Maaske sms. med Adj. hall r, heldende, eller med h <311 f., Helding.
72, 13. Selseng, Brettingene og Kruk. Udt. sælsæng.
brcet-tingatn, Dat. -go. kruk.
’) Sms. med sel n., Sæl, Husene paa en Sæter (Indl. S. 73). 2) Flt. af
opr. brettingr m., afledet af Adj. bratt r, bråt. Som Gaardnavn findes
dette Ord ogsaa i Ringebu (GN. 52), i Øier (GN. 53, 2), i V. Gausdal (GN.
50), i Faaberg (GN. 15,8) og i Rissen (GN. 2), — som Pladsnavn paa fl. St.
og desuden ret ofte som Navn paa bratte Høider og paa bratte Holmer. Se
Bd. IV, 1 S. 143 3) Kruk m. og Kruka f. anføres hos Ross i Betydningen:
Haandfuld, den nederste Baandsamling paa Kornstøren. Ogsaá Kruke
forekommer som Gaardnavn; en Gaard af dette Navn skrives i RB. i K r u k u.
Er maaske samme Navn som Kluke, hvorom se Biri GN. 28.
73. Follunglo. Udt. fø"ttånglö. — Follinglo 1595. Føllingslo
1616. Follingloe 1667. 1723.v/4.
Sms. med 1 ó f., Eng, om hvilket Ord se Indl. S. 66 og Jevnaker GN.
164 (S. 124 foran), lste Led indeholder vel Navnet paa noget, hvorved denne
Gaard skal adskilles fra Lo GN. 77. O. R. har StK. S. 322 opfattet dette
som et Ord, der er afledet med Endelsen -ung; noget sikkert om dets
Betydning kan isaafald neppe siges. Det er vel ikke umuligt, at lste Led
kunde være forland n.; forlen di anføres af Fritzner i Betydningen:
Landstrækning, som ligger mellem Søen og indenfor liggende Fjeld eller Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
