Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
KRISTIA.NS AMT
107.8. Gulleikstølen. Udt. gø’laiJcstølen.
107, 9. Bakkene. Udt. bd Matn, i baTclw.
107, 11. Kamben. Udt. Jcdmben, Dat. -be.
107. 12. Huset. Udt. liuse, Dat. husé.
108. Kulterstad. Udt. hulltersta. — Kultestad 1667. 1723.Vi.
Yel uvist, hvad Iste Led kau være. Maaske der stikker et Persoutiluavn
deri. Ross anfører fra Sætersdalen Kultr m., Bjergknold, som Sideform til
Kult, der hl. a. kan have denne Betydning.
108,3. Pardis. Udt. puldis.
Er en Sæter.
109. Hove. Udt. høve. — Hoff 1578. 1667. Hoff med Dale
Engeland 17 23. Vi.
* Hofi, Dat. af ho f n., Tempel. Om Bragen af Dativ se Indl. S. 14.
109, 1. Rotliaugen. Udt. ro’thaugen.
109,3. Tidemanstolen. Udt. ti’mannstølen.
Tidemann anføres i Aasens Navnebog (S. 75) som et fra Tydsk
indkommet Mandsnavn, svarende til det tydske Dietmann. I Matrikelen findes
nævnt adskillige Personer af dette Navn her i Aurdal Sogn.
109, 6. Meitebækstølen. Kaldes meitebækh {mai te-).
Opført i Saml. af Elv. Ligger allersydligst i Vestfjeldet. Enten af
Verbet meita, mede, fiske med Stang, eller af Meit f., Stribe, Linie, lang
Skure (anført af Aasen fra Telemarken). Bækken synes efter Amtskartet at
gaa temmelig ret i en dyb Kløft.
109, 7. Dale. Udt. datt.
109.9. Bonset. Udt. bonnsét.
Er en Sæter. Maaske af Mandsnavnet Bonde; jfr. Vardal GN. 57, hvor
Betoningen er som her.
109, 14. Røiros. Udt. rål rös.
Opført i Saml. af Elv. med tilføiet «uvist hvor». Stedet skal være et
stenet Jorde ikke langt fra frg. GN., hvor der intet Vandløb skal være.
Navnet er maaske Opkaldelse af Bynavnet Røros.
109, 15. Sundvold. Udt. synnvøll.
110. Kjørstad. Udt. Jgø’ssta. — Iviolstad («nu kaldet Reffling»)
1616. Kiørstad 1667. 1723.V2.
Om Navne begyndende med Kjør- se under GN. 8 ovfr.; men ved et
Navn paa -stad tør man dog tænke paa anden Oprindelse, saaledes paa et med
Þjóð- begyndende Personnavn (jfr. PnSt. S. 249—251), t. Ex. Þjóðrekr,
hvoraf Kjorstad, S. Fron GN. 49, kommer, eller maaske paa det Ord,
hvor-nied Kjørstad i Sandsvær (a Kirfuastodum DN. III 317. 319, 1378. i
Kyruestadom DN. III 575, 1447) og formodentlig ogsaa Kjørstad i Bamle
(Kørelstadt 1520. Kierffuestadt St. 50) er sms., efter S. B. antagelig et
Persontilnavn, som staar i Forbindelse med kerf, kj ar f n., Bundt, Knippe, Adj.
kjerven, byltagtig, klumpet, stiv og usmidig (Ross).
110,6. Haugen. Kaldes \dsstahaugen.
110, 13. Jonsehaugen. Udt. jø’nnsehaugen.
Efter en Eiers Fadersnavn, Jonsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
